DIY: Ballonpose til de mindste

Alle børn elsker at lege med balloner. Den fjerlette bold som alle kan kaste og de lidt ældre også nå at gribe eller skubbe videre. De mindste kaster knap så meget med den, de bider og kradser mere i din så der opstår den der forfærdelige ballonen-springer-lige-om-lidt-lyd. Føj! Læs med og få opskriften på en ballonpose og bliv fri for frygten for at ballonen springer.

Mindste skud på stammen leger lystigt med en ballon og er uendelig fascineret af den bløde, fjerlette bold. Ved at kradse og bide i ballonen kommer den mest fantastiske lyd, -synes baby.

BAAAAAANG!!!!

Hvem har ikke oplevet det. Ballonen springer og baby SKRIGER! skræmt fra vid og sans. Ingen skade er sket ud over bange baby. Et værre scenarie er dog, hvis ballonen springer og der ligger det der ballon gummi, som i værste tilfælde ender i babys mund på den ene eller den anden måde. Tør slet ikke tænke tanken til ende.

Vi har derfor været i gang med at sy en ballonpose så baby kan bide og tumle lige så vildt det lyster uden det høje brag og ballonstykkerne bliver ydermere inde i ballonposen.

Materialer

Man kan jo lave den lige så diskret eller vild i farverne som man ønsker. Vi har valgt forskellige farver til hver del. Ønsker man et mere rolig look så kan man jo tage den sammen farve hele vejen rundt.

  • Stofrester (eller hvilket stof du nu ønsker)
  • Mønsteret – kan hentes lige her
  • Ballon

Fremgangsmåde

Print og klip mønsteret ud. Klip herefter delene ud i stof. På mønsteret står der, hvor mange dele du skal have af hver. Men det er I alt 6 side-paneler og 3 bunde, der skal til en ballonpose

Panelerne skal syes sammen, det er vigtig, at sømrummet overholdes ellers bliver den skæv til sidst. Jeg syer først to af dem sammen og så tilføjer jeg den 3. osv osv indtil alle 6 paneler er syet sammen. Til slut syer jeg nummer 1 og nummer 6 sammen.

Så skal bunden syes fast. Jeg sætter den fast med nåle i hvert hjørne så jeg er sikker på, at den ikke skrider undervejes. Sy hele vejen rundt.

Den bund, hvor ballon skal kunne stoppes ind skal syes lidt anderledes. Lig to bunde oven på hinanden og sy som billedet viser. Bagefter foldes de to bunde fra hinanden så det ser ud som billede nr 2 når den syes fast på ballonposen.

Vend ballonposen igennem hullet – man kan evt sy alle samlingerne med zig zag så de ikke travler inden man vender den.

Skub ballonen i ballonposen og pust den Herefter op. Husk at put halen på ballon ind så der ikke er noget baby kan få fat i.

Ballon-fest sæt i gang. Selv de lidt større børn er vilde med dem. Ballonen er stadig let så den hopper vildt rundt men lidt tungere så den nemmer kan gribes. Så er du 0 år eller snart 7, ja så er det altså et hit! Og skulle de store springe ballonen så er ballongummiet gemt væk inde i ballonposen.

Er du fiks på fingrene så vil din baby med garanti elske dette legetæppe.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen