Opskrift: Børne-drinks til den store guldmedalje

Til nytårsfesten får den lige en ekstra tand med pynten og ikke mindst børnenes drinks. Børnene kan få lang tid til at gå med at mikse, pynte og tilsmage drinksene. Læs med og se, hvordan vores børne-drinkskort ser ud til nytår 2019-20. Der er både ingrediensliste, vejledning og tidssvarende navne. Skåååål!

Vi har taget det valg at de store børn selv blander drinksene. De elsker det! Vi har sørget for rigeligt med tørre viskestykker, våde klude og små sodavand og juicer. Der er på forhånd skåret diverse pynt og alt står klar. Get this party started!

Drinkspynt

Pynten er alfa omega når vi taler drinks. Hvem elsker ikke en fin drink. Lav endeligt jeres eget drinkspynt. Det er meget enkelt og det bliver så fint. Alternativt findes der alverdens fint drinkspynt.

Vi har lavet grillspyd med slik, frugt og papfigurer. Man kan også bruge perler, limpistol og glimmer.

Vi har lavet farvede isterninger, vingummiisterninger og candyfloss (kan købes færdigt).

Frugtskiver på glaskanten gør sig også godt.

Frost

Selvfølgelig skal der være en Frozen drink med den rette blå farve.
Her skal der bruges: Sprite eller hyldenblomst saft, blå monin/blå farve. Til pynt skal glassets kant dyppes i citronsaft, æggehvide og efterfølgende i kokosmel. Vigtigt er også drinks-sticksene med Anna og Elsa, som kan printes og monteres på et grillspyd. Man kan f.eks. finde nogle der kan printes i dette indlæg.

En ægte Olaf drink

Med Frost epidemien følger selvfølgelig også den kære snemand Olaf, som selvfølgelig også skal have en signaturdrink.
Her har vi været i gang med candyflossen (kan købes færdig), spritten, mandarinstykke (næse) og de blå isterninger.
Selvfølgelig er der også blå sukkerkant på.

Monster Buster

En monster drink skal der selvfølgelig også være. Den laves af grøn sodavand med vingummisterninger i.
“Isterningerne” er lavet ved at ligge vingummierne i vand til de er svulmet godt op og så i fryseren med dem. Alternativ kan man jo putte dem i en isterningbakke så bliver de bare knap så store.
På kanten er der sat en vingummi-flagermus.

Sommersol

Denne drink er en sikker vinder. Den kræver ikke alverden og de fleste kan lide den. Vi har brugt appelsinjuice og rød grenadine. Tricket er at hælde grenadinen ned af bagsiden på en teske så det løber langs kanten af glasset som er fyldt med appelsinjuice. Derved får den, den smukke effekt.

Disse drinks er blevet pimpet op med de fineste drinksspyd med vingummi og frugt. Velbekomme!

Skal du bruge endnu flere drinks ideer til børn? så tjek her. Hvilke drinks hitter hos jer?
Håber i får en fantastisk nytårsaften.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen