•18• DIY: Fint dekorerede nøgleringe

Når der er fødselsdage eller andre festligheder, der skal fejres, kan vi godt lide at supplere den købte gave med en hjemmelavet fra børnene. Det er dog altid en balancegang mellem noget der kan anvendes og noget børnene synes er sjovt at lave. Læs med og bliv inspireret af denne DIY på nøgleringe.

Denne lille DIY på unikke nøgleringe kan de fleste aldre være med til med et minimum af hjælp.

Materialer

  • Træperler, størrelsen er ikke så vigtig
  • Maling
  • Pensler
  • Grillspyd i træ
  • Nøgleringe
  • Lædersnor
  • Evt kop

Fremgangsmåde

Man skal bruge 2-3 grillspyd i et bundt til at sætte perlerne på, så de ikke rullede rundt.

Så var det ellers bare at hælde maling op og lade børnene lege med farverne. Alt efter alder kan man som forældre jo sagtens holde grill spyddet med perlene på for barnet imens der males.

Når perlerne skal tørres kan de lægges på en kop. Det vil sige 1 perle før koppen, 1 perle i koppen og 1 perle efter. Når de er HELT tørre tages de af spyddende og trækkes på en lædersnor og en nøglering monteres.

Alternativt kan man binde perler på en snor med knuder imellem og putte dem i en pose med maling. Lukke posen med en knude og lade barnet lege med posen indtil malingen er fordelt. Herefter tages perlesnoren op og hænges til tørre. Det er specielt oplagt til de helt små børn.

Nøgleringene er en gave, som er helt perfekt til f.eks. bedstefar eller onklen, som nogle gange godt kan være lidt svære at finde på noget til.

Har du mod på flere hjemmelavede gaver? Så tjek disse ud.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen