•14• Flettede julehjerte-kager

Nogle gange er det bare fedt at gøre lidt mere ud af de små detaljer end andre gange. Heldigvis skal der ikke så meget til for at gøre det hele lidt mere unikt. Denne gang har vi leget med dejen til de klassiske spiral-småkager og lavet flettede julehjerte kager af dejen. Det kræver lidt tålmodighed og fingersnilde men det er altså nemt nok når man lige kommer i gang.

Alle på FantasiFabrikken er vilde med småkager, uden undtagelse. Meeeen det skabte altså lidt ekstra begejstring da vi havde lavet de klassiske spiral småkager om til flettede julehjerter. Straks var det endnu svære at holde fingrene fra kagedåsen.

Det var hyggeligt at kræse om de små detaljer mens julemusikken flød ud af højtalerne. Man glemte lidt at det altså ‘bare’ var småkager, der formentlig hurtigt ville blive spist.

Ingredienser

  • 300 g hvedemel
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 125 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 øko appelsin, revet skal herfra
  • 1 tsk stødte nelliker
  • 2 spsk bagekakao
  • 1 tsk kanel
  • 125 g smør, stuetemperatur
  • 1 æg
  • Evt. lidt saft fra appelsinen

Fremgangsmåde

Mel, bagepulver, sukker, vaniljesukker Og revet appelsinskal blandes og blandingen deles i to lige store.

Den lyse dej tilføjes stødt nelliker og halvdelen af smøret smuldres i. Dejen samles med halvdelen af ægget.

Den “mørke dej” tilføjes kanel og kakao. Resten af smøret smuldres i og samles med Halvdelen af ægget.

Dejene æltes godt, hver for sig. Hvis dejene skulle være en anelse tørre så tilføj appelsinsaft indtil dejen er tilpas.

Stil dejene køligt en halv times tid.

Rul dejene ud hver for sig mellem 2 lang bagepapir. Du finder hurtigt den rette tykkelse. Hvis de rulles for tynde er de svære at flette af uden de “knækker”.

Hjerterne bages i 12-15 min ved 175 grader varmluft.

Se lige hvor julede de er. De kan da ikke undværes på julebordet?! Ihvertfald har det vidst sig, at de flettede julehjerte kager er meget sjovere at spise end almindelige, traditionelle brunkager.

Er du mere til langtidsholdbare småkager? Så tjek disse hæklede småkager ud.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen