•10• Opskrift: Vanedannende Baileyskugler

Laver i selv jeres julekonfekt eller køber i det færdigt? Uanset, så er tiden til julelækkerier altså i fuld gang. Vi har, igen i år, været ved at lave en af de helt store (voksen)favoritter her på FantasiFabrikken. Ja de holder ikke så længe da de på mystisk vis forsvinder. Men ja, så må man jo bare lave nogle flere. Disse Baileyskugler er heldigvis virkelig nemme.

Det er altså ikke godt for “morkroppen” med alle de søde sager, der frister i juletiden. Når man ved at der står en dåse med Baileyskugler i skabet, så er løbet ligesom kørt. Uanset om den så står gemt OVENPÅ skabet BAGVED en morgenmadskasse så frister den altså.

Disse kugler er vanedannede og det er svært at stoppe når man først har taget én. Så skynd dig at få lavet en ordentlig portion så har du da til et par dage.

Ingredienser (25+ stk)

  • 250 g marcipan
  • 0,5 dl Baileys (+/-)
  • God mørk chokolade (ca. 200 gram)
  • Evt. Nesquik kakaopulver

Fremgangsmåde

Riv marcipanen og ælt Baileys’en ind i marcipanen med fingrene. Hæld bailehen i lidt af gangen. Pas på med at hæld for meget Baileys i.
Massen bliver lidt klistret. Men det skal være så du kan trille kugler uden at det klistrer alt for meget.

Dyp kuglerne i tempereret chokolade. Vi gjorde det i mikroovnen efter dette princip.

Slut af med at tril i eller drys med kakaopulver.

Har du lavet rigelig så er der måske nok til at give nogle i en gave. Fyld lidt i en cellofanposer. En gave der med garanti vil skabe glæde.

Kan du heller ikke få nok af Baileys? Så er du præcis som os, ingen skam i det. Derfor lavede vi, med stor succes vores egen kremede Baileysis i sommers. Den kan nu også sagtens spises på en vinterdag.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen