•1• “Det er for børn…” -Jul på biblioteket

Hold fast Lokalbibliotekerne har mange arrangementer for børn. Jeg fik forleden stukket et program i hånden på biblioteket og har nu sat en del krydser i kalenderen resten af året. Læs med og bliv inspireret af vores favorit-jule-arrangementer på bibliotekerne i nærområdet.

Med et job med skiftende arbejdstider eller som barslende har jeg muligheden for at holde børnene hjemme af og til eller hente dem tideligt. Det er en fantastisk mulighed som vi benytter os af. På fridagene nyder vi at tage på en lille tur eller ihvertfald have en lille planlagt aktivitet. Jeg har sat kryds ved en del aktiviteter i programmet fra AarhusBibliotekerne. Kommer nok ikke afsted til dem alle men vil se om vi ikke kan få det til at passe ind imellem vores hverdags-planer.

Der er så mange arrangementer i kataloget, at det næsten kan være svært at overskue. Men programmet er inddelt først i typer af arrangementer (højtlæsning, teater, film, musik, krea……) og sluttelig er der en oversigt med de enkelte steders aktiviteter i rækkefølge efter dato.
Alternativt kan man finde det hele på nettet lige her og søge på specifikke datoer.

Vores favoritter bærer selvfølgelig præg af, hvor vi bor og dermed valg af biblioteker. Men bibliotekerne har alle aktiviteter så det er bare om at udvælge.

Julekalender-skattejagt

Flere biblioteker har juleskattejagt, hvor biblioteksnisserne er kravlet ned fra loftet og gemmer så rundt på bogreolerne. Det er samme princip men lidt forskellige regler.

På Risskov Bibliotek har Nissen dagligt gemt sig i en ny bog. Jo flere dage du finder den jo større chance for at vinde konkurrencen

Gjellerup er der torsdag d. 19. December “Den store juleskattejagt” , hvor flere nisser har gemt sig. Finder man alle nisserne venter der en lille præmie. Ydermere er der den dag julehygge hele dagen på biblioteket.

Juleteater

Stort set alle biblioteker byder på jule-teater i løbet af december. Banjos store julekalender er en gratis forestilling opført af Børnekulissen. Forestillingen inddrager børnene undervejs med rim, sange og fagter. Forestillingen er om formiddagen, hvilket selvfølgelig rammer daginstitutionerne. Men hvis dut barn ikke allerede skal afsted så var det måske en ide til en fridags-aktivitet.

Lørdag d. 21. December kl 11 på DOKK1 opfører Honningbanden “Hvem har stjåldet nissekraften”. En forestilling om jul, venskab og kærlighed. Henvender sig til børn mellem 3 og 10 år.
Det er en perfekt aktivitet i midtbyen når de sidste julegaver alligevel skal købes.
Her er det ikke nødvendigt med tilmelding.

Biograf og popcorn

De fleste biblioteker har en eller flere gange om måneden hvor de omdanner biblioteket til en minibiograf. Der bliver spillet et par korte børnefilm og måske serveret lidt popcorn.
Igen er det en formiddags aktivitet men alle er velkomne. Det henvender sig primært til børn i børnehavealderen.

Eksempelvis vises der film på DOKK1 d. 4. december og på Højbjerg og Hasle d. 5 december. Det er gratis men det kræver tilmelding.

Kreativitet

Der er et utal af kreative aktiviteter her hen over vinteren selvfølgelig især her omkring juletid. Det er jo ret belejligt så kan man jo lave en hjemmegjort julegave eller noget fint julepynt.

Eksempel kan der nævnes Højbjerg bibliotek stiller an ved kreabordet lørdag d. 7. december kl 11-13 og igen 30. december hvor der laves nytårsnatte.
Hver tirsdag og onsdag fra 16-17.30 (Til og med 18. december) er kreaværkstedet åbent. Temaet skifter fra uge til uge. Så mon ikke julerierne findes frem her i december.

Baby på biblioteket

Babyerne er selvfølgelig altid velkomne på biblioteket men bliver lige nødt til specifikt at nævne tilbudet om førstehjælpskurset på DOKK1 d 12. December fra 10-13. Det koster kun 150kr og kræver selvfølgelig tilmelding.

Vi har tidligere skrevet om tur til biblioteket – tjek det ude lige her.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.