Julen nærmer sig…

Nu nærmer julen sig! Og her i november måned er der nogle forberedelser man gerne skal have styr på inden december banker på døren. Se med og se vores forberedelser af adventskrans og kalenderlys.

I år har vi valgt, at det skal være lidt minimalitisk. Ikke fordi det ikke skal være julet men der er rigeligt med julepynt i en børnefamilie. Vi har taget udgangspunkt i ting vi allerede havde i forvejen. Grene fra haven og så suppleret med lidt nyt (lidt nyt hvert år kan man godt snige ind)

Adventeskransen

… eller firkanten som Alma så fint kalder den. Det er vores kubus lysestage som står fremme hele året, der bliver pyntet alt efter årstid og højtid.

Denne gang er der bundet kristtjørn (tror vi nok den hedder) hele vejen rundt langs kanten, sådan lidt rustikt, men ikke desto mindre smukt med de røde bær. Derefter har vi hængt nogle smukke, udskående tal-træhjerter på. De er lavet af Wood designdk (modtaget i gave).

Den står så fin i al sin enkelhed. Der skal ikke så meget til.

Nedtælling til juleaften

Det er altid noget helt specielt over det at lave kalenderlys. Så ved man at julen er der lige om lidt og det er noget børnene går meget op i. I år har vi grebet det anderledes an, lidt minimalistisk som tidligere skrevet.

Jeg startede med at lave disse krammerhuse af selvhærdende ler. Jeg brugte ideen fra Bolig Magasinet, som har lavet denne DIY. Jeg lavede bare mine mere høje og slanke. I stedet for fimoler, brugte jeg selvhærdende ler. Det er samme princip Bare en anden prisklasse. Man kan jo lave den form for ‘huller’ man ønsker og skabe sit et lys udtryk

BILLEDE AF FÆRDIGE LYS KRAMMERHUSE

Derefter fandt jeg et fad i gemmerne, som var passende i størrelsen. Heri stillede jeg det fine julepynt jeg havde valgt skulle være en del af dekorationen i år inkl. krammerhusene og kalenderlys. Under krammerhusene er der elektroniske fyrfadslys.

Så er det ellers bare at vente til 1. december så nedtællingen rigtig kan gå igang.

Endnu mere jul?

Trænger du til endnu mere inspiration? Så tjek de tidligere års dekorationer ud. De findes her her her og her

Har I fået styr på årets juledekorationer?

4 comments / Add your comment below

  1. Smuk adventskrans i har fået skabt. Og skøn ide med at bruge ting man har i hjemmet 💚 jeg har lavet den nemme og bare købt et lys i glas med tal på og fire bloklys med tal. Det bliver nok meget minimalistisk – Grundet manglende overskud til at få det gjort 🤷🏼‍♀️

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.