Når leg får en ny, gavnlig mening…

||Reklame for Yogaiskolen.dk Ord, tanker og holdninger er vore egne||

Hvem kender ikke når man bare har stået og kigget på ens børn og tænkt, hvordan i alverden kommer jeg igennem denne eftermiddag? Børnene leger abekatte i gardinerne, aftensmaden er brændt på og alt ens pædagogiske tålmodighed er for længst opbrugt. Læs med og se, hvordan vi har taklet sådanne eftermiddage på det sidste

Som Malene, der står bag bloggen Åndehuller skrev på hendes blog:

Hvis du bare én gang i dit liv har tænkt: “Hvor er sluk-knappen?” eller “Hvor er mute-knappen?” på dine børn (eller dit liv), så må du ikke gå glip af det her indlæg.

Jeps indlægget handler om yogakortene fra Yogaiskolen.dk og Malenes ord er så rammende!

Tror ikke jeg kender nogen børnefamilie, som ikke kender til ulvetimen. Altså den tid om eftermiddagen, hvor maden skal være færdig, børnene er trætte og total overgearede. Man kan planlægge alt det man vil, for at mindske det, men helt slippe udenom den er altså svært.

Vi har gennem årene prøvet forskellige ting for at få aller mest ud af vores eftermiddage med børnene, hvor vi både når de praktiske ting samtidig med, at vi er nærværende. Vi har på den praktiske front fået indarbejdet nogle rutiner så det glider nemmere – F.eks. Fået leveret måltidskasser og indkøbsvarer og vente med vasketøjet til efter puttetid. Sådanne praktiske foranstaltninger gør, at vi har fået frigivet en del tid, som så kan bruges sammen med børnene.

Her kommer yogakortene fra yogaiskolen.dk ind i billede. For selvom man har fundet ekstra tid om eftermiddagen er det ikke ensbetydende med, at børnene er fyldt med energi og har lyst til at lave alt muligt som mor og far syntes kunne være spændende. Nej de er ofte trætte og overgearede og har svært ved at finde ud af, hvad de gerne vil. Derfor var vi også meget spændte på at få yogakortene i brug.


Her er der potentielt, virkelig et redskab, der kan give leg en helt ny og ikke mindst gavnlig mening.

Et legeredskab, der med lidt øvelse kan samle familien og ensarte energiniveauet. Der er ingen tvivl om at rolige forældre smitter af og endnu værre: opkørte forældre med korte lunter smitter endnu mere af og gavner på ingen måde situationen.

Hele familien har altså været i gang. Børnene en kende mere gymnastiske og smidige end vi stivbenede forældre. Men det gav en vældig masse sjove situationer, som vi sammen kunne grine af. Det skabte en helt anden form for nærhed, hvor vi kunne være med til at styre børnene, hvor vi gerne ville have dem hen energimæssigt. Yogakort er nemlig opdelt i forskellige farver, hvor eksempelvis grøn er med til at få energiniveauet ned.

Alma, som nu går i 1. Klasse, havde helt sikkert et forspring, da hun gennem hele 0. klasse havde meditation og yoga næsten hverdag. Her brugte klasselæren det som et aktivt redskab til at skabe den rette stemning i klassen. Specielt i forbindelse med de forskellige skift i løbet af dagen.

Alt det praktiske

Kortene kommer en i en rigtig lækker æske med håndtag. Mange vil nok tænke, at den detalje ikke er så relevant, men børnene elsker, at de kan tage den i hånden og gå med den. Det ser så hyggeligt ud når de tøffer afsted med deres lille ’taske’ og finder deres lille oase, hvor de gerne vil lege.

Selve kortene er lavet i en lækker tyk kvalitet, hvilket er en stor fordel så små pilfingere også kan lege med dem. Alle illustartioner er i klare flotte farver. De er rigtig indbydende at se på og man får straks lyst til se nærmere på dem og lege med.

På alle kortene er der fine illustrationer, på den ene side en person som laver øvelsen og på den anden side en tegning som børnene nemt kan relatere sig til. F.eks. er det bare mere fedt at lave en øvelse der hedder sommerfuglen når der er tegnet en smuk sommerfugl på kortet.

Æsken vi har leget med koster 249kr, og indeholder 30 kort.

Kortene har, som sagt, en farvet kant, som fortæller, hvad øvelsen gør ved ens ’energiknap’. Altså om den skruer op eller ned for energien og hvad fokus området er. De forskellige områder som kortene arbejder indenfor er; fokusering/koncentration, åndedræt, samarbejde og afspænding. Alt dette bliver man så fint guidet igennem med vejledningen som følger med.

Tips… er man ikke helt ferm til yoga er der en QR-kode man kan scanne så kan man se små videoer, som hjælper en på vej.

Momstertest

Der er flere familier som har været igang med at lege med de skønne yogakort og der vil i den nærmeste fremtid kommer en mere uddybende anmeldelse af dem på momstertest.dk

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.