Skjul grønsagerne i en greenie

Vi har fået en lille tradition om eftermiddagen. Børnene vil gerne have smoothies/greenie’s. Aller helst med fint pynt eller et festlig sugerør. Se, hvordan vi får lokket lidt ekstra grønsager ned i deres maver i form af en greenie uden de nødvendigvis opdager det.

Det er så hyggeligt at sidde sammen om bordet og høre børnene fortælle om deres dag. Nogen fortæller mere end andre og uden at nævne navne er der en dreng, som oplever de vildeste ting i børnehavnen. Ved I for eksempel godt at Supermand går på hans stue? Nej vel, men det påstår han hårdnakket. Han har den skønneste fantasi.

For at købe lidt ekstra tid om eftermiddagen har jeg lavet greenie’n om formiddagen. Det kan også nemt laves aftenen før og så bare en god omrøring inden den serveres. Vi laver ofte til et par dage af gangen.

Ingredienser

  • 1 lille broccoli
  • 100g spinat blade, friske eller fra frost
  • 1 banan
  • 10-15 mynte blade
  • Saft fra 1 lime
  • 2 dl mandelmælk
  • Lidt vaniliepulver
  • 3 dl. Appelsinsaft eller vand

Fremgangsmåde

Man kan enten bruge en almindelig blender eller en stavblender.

Blend alle ingredienserne sammen til en lind masse som har en tilpas konsistens. Fortynd evt med lidt vand.

Hæld i glas og pynt. Alle knep gælder for at få det til at se festligt ud. Så glider det nemlig endnu nemmere ned.

Det som skal gemmes skal gerne hældes i en lufttæt beholder med låg, for eksempel en glasflaske med skruelåg.

Børnene opdager sjældent, at de er prop fyldt med de grønsager, som de ikke altid er vilde med når de bliver serveret til aftensmad. Men se, hvad i har af grøntsager i køleskabet. Også dem, som ikke ser så friske ud mere kan bruges. Husk bare at smage lidt til undervejes.

Har du en greenie rest kan den nemt fryses til Hulk is. Se hvordan her.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.