Værsgo’ og spis dine vitaminer!

Vi spiser varieret men med vitaminer er man sikret. Børn kan i perioder være meget selektive i, hvad de spiser. Frida vil ikke spise dem vi har i forvejen. Hun syntes angiveligt de er for stærke på tungen. Så vi har været meget spændte på, hvordan ungerne ville tage imod denne nye slags vitaminer.

// Vitayummy har sponsoreret vitaminerne. Ord, tanker og holdninger er vore egne //

Man har ikke været mor i mange uger før de første spørgsmål melder sig omkring, hvilke vitaminer ens barn skal have. Hvilken type? Hvilket mærke? Det forsætter mange år frem og tro mig det bliver ikke nemmere når børnene bliver ældre og få deres egen mening. Derfor var vi også spændte da vi fik lov at teste multivitaminer til børn og voksne fra VitaYummy.

Vitamingummis

Heldigvis viste VitaYummy sig virkelig at være sagen! Børnene er vilde med, at de har form og konsistens som vingummibamser. Så glider de ligesom nemmer ned og mor er vild med at de ikke er tilsat kunstige søde -, smags- eller farvestoffer. Så det er vel det man kalder en win-win.

Vi har som sagt teste tre forskellige slags VitaYummy, og her er alle tre slags ens i farve og form. På glasset er der kun et lille markat i forskellige farver ud over teksten. Så man skal altså holde tungen lige i munden med morgentrætte øjne og ivrige børn. Det vil ikke være for smart, hvis de fik serveret voksenudgaven.

Børnene syntes de smagte godt – de er med blåbær smag. Jeg syntes de har en bismag af vitaminer, dog ikke dem til hår og negle. Men ikke noget som gør, at jeg ikke bryder mig om at spise dem. Børnene virker ikke til at bemærke det.

Vitaminer forklædt som slik

Børnene er som sagt, mildest talt, begejstrede for disse vingummi-vitaminer. William blev lidt forvirret over at, der flere dage i streg bliver uddelt vingummibamser. “Mor er det også fredag i dag??”. Mens Frida selv foreslog, at vi til hendes afslutning i vuggestuen jo kunne uddele de nye vingummier. Det synes jeg dog ikke lige. Alma minder os dagligt om, at vi jo skal huske vitaminerne. “Kun 2 til hver mor! Ellers får man mavepine.”

Jeg har mine tanker omkring, at de ligner fredagsslikket. Noget inde i mig syntes det er lidt spøjst. Men jeg er måske bare gammeldags. Vitaminer behøver jo ikke være kedelige og smage dårligt. Men ja, så må de jo bare pakkes ekstra langt væk så glasset ikke tømmes for hurtigt. Heldigvis er låget børnesikret efter alle kunstens regler.

Hvor og hvordan

VitaYummys kan købes flere forskellige steder, både online og i fysisk butikker her i Aarhus. Men deres egen hjemmeside er super lækker og meget nem at bruge. Man for de oplysninger man har brug for omkring produktet. Køber man 3 bøtter er der tilmed penge at spare.

Prisen for vitaminpiller i form af VitaYummys er lidt dyrere end, hvad vi giver vanligvis. Men så er man også sikker på, at de bliver spist. Man slipper ligefrem for at skulle diskutere det. Så hvis man kan lide konceptet og har viljestærke børn så kan det da bestemt være alle pengene værd. Se priser og mere info om produkterne lige her.

Godt supplement

Vitaminer optages bedst gennem kosten. Så vitaminer kan selvsagt ikke erstatte en varieret kost. Men som småbørnsforældre ved vi, at børn er utrolig selektive i forhold til, hvad de vil smage og spise i perioder. Sådan er det ihvertfald hjemme hos os. Derfor er vitaminer et rigtig godt supplement til kosten for at være på den sikre side.

Piiiist…. lever din familie vegetarisk? Så kan I sagtens spise VitaYummy, da de er lavet på pektin fra økologiske citrusfrugtskaller.

Forklædte vitaminer

Da vitaminer jo optages nemmest gennem en varieret kost har vi haft god held med at lave hjemmelavede smoothies. Find inspiration til sådan nogle lige her. Med en sej drikkedunk, et farverigt sugerør eller et glas med pynt på kanten så ryger de lækre, forklædte vitaminer ned.

MomsterTest

VitaYummy er også blevet testet af andre mødre, som ovre på MomsterTest har lavet en uddybende anmeldelse af produkterne. På MomsterTest kan du desuden læse anmeldelser af en masse andre produkter.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.