DIY: Personlige porcelænsskåle

Sommerferien er ved at være ovre os. Det betyder tid til afslapning, kvalitets- og kreatid. Porcelænsmaling kan alle være med til og det er en perfekt aktivitet på de våde sommerdage. Det er en brugbar ting også efter børnene har sat deres præg og deres stolthed er ikke til at tage fejl af. Læs med og se, hvordan vi har dekoreret porcelænsskåle.

Tilbage i december var børnene i fuld gang med at lave hjemmelavede julegaver til den nærmeste familie, som efterhånden tæller en del. Det er efterhånden svært at komme på en ide til disse gaver. Især ideer som er anvendelige for modtageren. Denne gang blev der produceret personlige porcelænsskåle med en smule hjælp fra en voksen.

Skålene blev, som sagt, foræret væk i julegave men kunne jo lige så vel gå som en fødselsdagsgave eller en bare-fordi-gave. De blev givet med meget stor stolthed af giverne og til glæde for modtageren. Det er så dejligt at se, hvorledes børnene beundre deres kunstværk og ligeså sjovt at se, hvordan de næsten ikke kan vente på at modtageren åbner pakken.

Materialer

  • Porcelænsskåle – disse er købt i IKEA. Har du krus kan de også bruges.
  • Porcelænstuscher – vi fandt en pakke med 5 for 99 kr i Bog&Ide
  • Bogstav klistermærker (kan købes her f.eks.)

Fremgangsmåde

Vi skrev modtagerens navn på skålen med de selvklædende bogstaver – er man lidt forsigtig kan de sagtens genbruges. Da det var Alma på 6 år, som satte dem på, sad de lidt skævt – det giver bare lidt charme. Men ellers kan man bruge det ‘sættepapir’, som følger med så er man sikker på, at de sidder på lige linje.

Så var det eller bare at give børnene frit løb til at tegne lige hvad de ville. De fik lov at tegne forskellige steder på skålen. Det er så hyggeligt at høre dem fortælle, hvad det er de tegner. Havde de været lidt ældre kunne de også tegne rundt om bogstaverne, men dette hjalp jeg med denne gang.

Husk at følge vejledningen på de tusser i vælger at bruge – det er meget ærgerligt, hvis det forsvinder ved første vask.

Vi har tidligere malet på porcelænsskåle. Dog har udsmykningen her været lavet af en voksen. De er inspireret af det fine Liebe porcelæn med tekst. Se DIY på skålene her. Man kan jo lade sine børn hjælpe med dekorationen efter teksterne er skrevet.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.