Uddeling: Muntre flødeboller

Så blev det igen tid til at fejre fødselsdag på FantasiFabrikken. Denne gang var det Villum, som fyldte år. 3! år. Efter ønske fra fødselaren ville han gerne dele flødeboller rundt i børnehaven så det skulle han selvfølgelig. Kig med og se, hvordan vi har pyntet flødebollerne op til fest.

Ufatteligt, hvor tiden er blevet af og sikke stor og selvstændig han er blevet. Verdens mest kærlige Villum. Kliché men ikke desto mindre sandt. Villum var ikke i tvivl om, hvad han ville dele ud i børnehaven. Det skulle være “flødeboller med og med-uden krymmel”. Flødeboller er det største hit i øjeblikket – dejligt nemt for mor her. For at gøre flødebollerne lidt mere festlige er de blevet pyntet til lejligheden. Der skal jo i virkeligheden ikke så meget til.

Det skal du bruge

  • Flødeboller
  • Grillspyd
  • Vingummibamser
  • Slik-hoveder (Vi har brugt Katjes Abehoveder og Tappsy).
  • Fødselsdagsflag eller andet pynt på pind.

Fremgangsmåde

Stik en vingummibamse og et slikhoved på et grillspyd og klip grillspydet af i en passende længde så den når flødebollens bund. Hvis pinden klippes for kort “vælter” pinden. Vi brugte en knivtang fra værktøjskassen for at sikre et skarpt klip uden træsplinter.

Hver flødebolle fik også et flag i “hånden” da disse flødeboller jo blev uddelt i anledning af fødselsdag. Man kunne vælge, hvilken som helst pynt på pind. Der findes meget fint drinks-pynt på pind.

Flere ideer

Efterhånden har vi jo delt lækkerier ud en del gange både til vuggestue-, børnehave- og skolebørn. Vi har derfor en del ideer både med og uden sukker. Tryg på hver enkel billedtekst eller se alle ideer her.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.