Sol, sommer og solbriller. Hvad med baby?

Vi ved alle, at solens stråler kan være skadelige for huden. Derfor bader vi vores børn i solcreme, iklæder dem UV badetøj og forsøger, så vidt muligt, at få dem til at beholde solhatten på. Men noget, ihvertfald vi, ikke lige har tænkt på er øjnene og den sarte hud omkring øjnene. Vi har ganske belejligt fået lov at se, mærke og afprøve babysolbriller fra IZIPIZI. Læs med og hør nærmere om vores oplevelse.

// IZIPIZI Solbrillerne er sponsoreret af  Ease Copenhagen/IZIPIZI. Ord, tanker og holdninger er vore egne //

Som voksne kender vi selv, hvordan solen kan blænde, irritere og nærmest give hovedpine. Det er jo gældende for alle aldre. Vi har altid tænkt, at solhatten vel klarede det for øjnene. Men efter en hurtig research kunne vi hurtigt læse, at solen jo reflekteres og at UV stråler i værste tilfælde kan give varige øjenskader. Ergo er børnenes øjne ikke safe trods det, at baby ikke eksponeres for direkte sollys (skrækslagen smiley). OG det er vidst også utopi at tro, at solen kan undgåes helt. Ydermere må vi ikke glemme det ikke handler om temperaturen men om solmængden. Vinter og forårsvejret er altså drilske mht UV stråler.

IZIPIZI baby solbriller

Nå! Til sagen: Vi har fået lov at prøve et par baby-solbriller fra IZIPIZI. Disse babysolbriller er beregnet til babyer fra 0-12 måneder. Lillesøster er godt 2 måneder på nuværende tidspunkt.

Mor her var ret spændt på at modtage solbrillerne og endelig kom de. I den fine hard case lå de smukkeste og kæreste, små solbriller. De er så fine i designet og farven. De ligner almindelige solbriller bare i ministørrelse. SÅ kære. Ud over den hårde boks medfølger der også et lækkert tykt etui og en pudseklud. 

Solbrillestellet er dejlig blødt og bøjeligt så det gør ikke noget, hvis lillesøster får brillerne mellem sine ivrige og overraskende stærke fingre. Ydermere sikre de flexible hængsler, at brillen ikke klemmer nogen steder. Glassene sidder godt fast og kan ikke skubbes ud som man ofte oplever med discount børnesolbriller.

Vi strøg straks ud i sommervejret, som vidste sig fra sin lune side. Brillen sidder umiddelbart godt på lillesøster og hun vendte sig overraskende hurtigt til at have dem på. Man kunne se, at øjnene slappede af inde bag brilleglasset. Der skal ikke mange solstråler til før det er generende for babyøjne. Så baby solbrillerne gør arbejdet godt.

Den medfølgende gummistrop, der skulle sikre at solbrillerne blev hvor de skulle var dog for stor til lillesøsters babyhoved så den var ikke til nogen hjælp. Det kunne ellers have været smart da brillen rykkede sig når hun drejede hovedet. Og ja, så gør solbrillen jo ingen gavn. Vi er dog ret sikre på, at gummistroppen vil passe perfekt om et par måneder og så skal den helt sikkert i brug. Når man er 2 måneder så ligger man jo primært på ryggen og drejer hovedet. Inden længe skal lillesøster med i ladcyklen, her vil brillen da helt sikkert være brugbar så frem hun på det tidspunkt vil lade brillen sidde, hvor den skal.

Vil du også have fingrene i et par lækre solbriller så kan du finde nærmeste forhandler af IZIPIZI solbriller lige her. Hvis dit barn har en mening selv så tag dit barn med ud og prøv. Briller man selv har valgt er bare sejere. Her havde lillesøster ingen mening….endnu.

Er solbriller til baby nødvendig?

Det var lillesøster på godt og vel 2 måneder, som skulle være hovedpersonen i testen. Vi var ærlig talt liiiidt skeptiske. Det er jo ikke meget hun er i solen endnu og hun bevæger sig jo ikke. Når det så er sagt slæbes hun jo, på godt og ondt, med mange stede her i og med, at hun er 3. barn i søskendeflokken. Det er ikke altid helt nemt at sikre 100 % skygge uanset, hvor meget man så prøver. Hun elsker at sidde i bæreselen og der kan solen jo nogle gange titte ind. Ydermere står den snart på ture i ladcyklen, hvor solen ikke kan undgåes på visse strækninger. Fordelen ved at starte med brillerne allerede nu er selvfølgelig også, at hun måske kan vende sig til brillen inden hun selv begynder at bevæge sig rundt.

Alt i alt er brillerne jo virkelig lækre og designet i top. Mor ville da gerne have et par i den farve. Om det er er nødvendigt med solbriller til en på 2 måneder kan jo være individuelt alt efter, hvor meget sol barnet bliver udsat for. Må dog indrømme, at jeg fortsat er i tvivl. Står man og skal på ferie syd på vil det måske være mere oplagt. De helt små bør jo undgå solen så vidt muligt. Men som sagt kan det være svært og hvis de små skal vende sig til brillen kan det helt klart være en fordel at starte tideligt. Med de helt små er det dig svært at træne. Ønsker de ikke at have dem på er der, i vores optik, ikke det store at gøre. Håber dog at kunne overbevise lillesøster om, at solbriller faktisk er ret behagelige og hun dermed bliver glad for at bære dem. Lover at give en update på den del.

Ind til videre går det fint, da hun ikke kan styre sine hænder.

De større søskende er nok lettere at overbevise, da de både kan mærke det behagelige ved solbriller og se det smarte i dem. Om børnene så har samme smag som moderen i forhold til solbriller er så spørgsmålet. Vil de mon hellere vælge et par regnbuefarvede, hjerteformede solbriller?

Lea Rundblad har, sammen med sin datter, testet børnesolbrillen. Se deres oplevelse af dem lige her. Michelle Herum har ligeledes testet børnesolbrillen, se lige her.

Momstertest

Både baby-, børne- og juniorsolbrillerne fra IZIPIZI vil blive anmeldt på MomsterTest af flere forskellige mødre inden for nærmeste fremtid. Vi har skrevet en anmeldelse af babysolbrillen. Her vil produkterne blive ratet på forskellige parametre og der gives en mere uddybende og detaljeret beskrivelse af dem.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.