Opskrift: Brownie stykker, is og mynte-marineret ananas

Vi ELSKER portionsanrettede desserter, hvor der er lidt af hvert. Denne gang er der blevet både bagt, frosset og marineret. Trods det er denne anretning nem at bikse sammen. Alle elementer kan laves på forhånd så den kun lige skal anrettes. Læs med og få opskriften på svampede, lækre brownie stykker, bailey-is og mynte-marineret ananas.

Brownie stykker

Vi har tidligere bagt cookies med dumle og cookies med chokoladeknapper, der begge var et kæmpe hit. Denne gang ville vi prøve en ny slags da de skulle indgå som et element i en dessert. Det blev disse svampede, intense cookies alla brownie.

Disse kan fryses ned i ubagte klatter/kugler og bages inden servering.

Ingredienser (20 stk.)

  • 50 g smør
  • 350 g mørk chokolade
  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 90 g hvedemel
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 tsk groft salt

Fremgangsmåde

Hak chokoladen groft og smelt 250 g af chokoladen sammen med smørret. Lad den køle lidt af. 

Æg og sukker piskes til en luftig æggesnap. Den lune chokolademasse hældes i og der røres godt.

Mel, bagepulver og salt kommes i. Til slut kommes de sidste 100 g hakket chokolade i.

Dejen sættes på køl i ca. 1 time. Så er den lidt nemmere at arbejde med. 

Dejen sættes på bagepladen i “klatter” af ca. 30 gram. De flader ud under bagningen. 

Bages ca 15-18 min ved 180 grader. De må endelig ikke få for længe, da de gerne skal være lidt bløde indeni.

Mynte-marineret ananas

Dette er virkeligt lækkert frisk med twistet af mynte og gør sig perfekt som tilbehør. Lav rigeligt og brug det som topping på din yoghurt/skyr. Mmmm….

Ingredienser

  • Ananas (frisk, alternativ fra dåse)
  • Friske mynteblade
  • Lidt sukker

Fremgangsmåde

Skær ananas i små, passende stykker. Bruger du ananas fra dåse er det vigtigt at lade dem dryppe godt af i en si.

Tag en passende mængde mynteblade (vi brugte 10 blade til 3 skiver ananas) og put det i en morter sammen med en smule sukker (vi brugte 2 tsk). Mort det fint. Alternativt kan det hakkes meget fint eller kommes i persillehakkeren.

Bailey-is

Vi har tidligere lavet cremede Bailey-ispinde efter opskriften lige her. Denne gang har vi bare frosset isen i en bøtte og lavet passende størrelser kugler til anretningen. Det er en seriøs lækker voksen-is.

Velbekomme!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.