Garnhygge: Mere egostrik til mor

Mine strikkepinde har holdt ufrivillig pause igennem et stykke tid. Tror faktisk, at de har kedet sig noget så gevaldigt. De har i hvert fald kigget ondt på mig når jeg er gået forbi. Læs med og se, hvordan det udviklede sig til lækkert egostrik.

Jeg ved at jeg har perioder hvor jeg ikke får strikket, eller for den sags skyld lavet noget som helst andet håndarbejde. Det er ofte når jeg har for mange ting om ørerne. Selvom jeg ved det hjælper som ren terapi, at jeg bruger mine hænder formår jeg ikke altid lige at komme i gang. Nu har jeg dog taget en dyb indånding og “tvunget” mig selv i gang igen.

Når det nu skulle være tvungen strik, så skulle det helt sikkert også være noget egostrik. Jeg ved, at det bare er et spørgsmål om at komme i gang igen. De første mange mange pinde følelse som om de tager 100 år og er egentlig ren tortur. Men pludselig falder den der velkendte ro over mig. Så ved jeg, at jeg er på den anden side. Jeps det lyder fjollet men det er altså ren terapi.

Hvad skal det så være man skal strikke?

Når jeg skal starte på et nyt strikkeprojekt er det meget nemt. Jeg har nemlig en to-do liste så lang, at den aldrig løber tør for ideer. Problemet er så at få taget et valg. Men når man skal i gang igen er det altså vigtigt, at det er noget man virkelig gerne vil strikke. Jeg har længe haft en trøje fra PetiteKnit, som hedder Kumulus i kikkeret. Jeg drømte om en farve udenfor det jeg plejer at strikke i. Så valget faldt på Karrygul – og jeg knus-elsker den allerede.

Den har boet på mig siden den sprang af pindene, og ja den sprang nærmeste af pindene efter de første pinde var overstået. Den passer til det meste, selvom at farven er lidt mere frisk en vanlig. Trøjen er meget let og tilpas lun, man skal dog lige vende sig til ren mohair på huden men det gik hurtig. Perfekt egostrik valg

Trøjen har rigtig mange fine detaljer, jeg er specielt vild med kanterne, som kaldes i-cord. Man kan se en vejledning lige her og det kan altså betale sig at nærstudere inden man går i gang. Jeg taler af erfaring: Mohair er IKKE sjov at pille op igen.

Jeg har generelt en stor kærlighed til PetitKnit og har strikke både tøj til mig selv, til børnene f.eks disse blebukser og endda til dukkerne. Hendes opskrifter er meget tidsløse og har en super pasform. Man kan nemt gøre dem personlige ved at vælge lige den farve der falder i ens smag. Har man brug for et garn alternativ i den ønskede farve så tjek denne gruppe ud på facebook. Her har et par yderst strikkekyndige damer samlet garn-alternativer til alle opskrifterne.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.