Opskrifter: 5 bud på lækre fastelavnsboller

Så nærmer fastelavn sig med dejligt hastige skridt og ingen fastelavn uden fastelavnsboller. Vi har her samlet 6 lækre bud på boller og kager der vil gøre sig godt på fastelavns-kaffebordet. Der skulle gerne være noget for enhver smag. Der er nogle til børnene, nogle med traditionelt fyld og nogle med et mere moderne og friskt twist. Læs med og bliv fristet.

Igennem de seneste par år har vi samlet os et lille repertoire af lækre fastelavnsboller som vi i denne tid skifter mellem at bage. De har alle hver deres gode smag så vi kan ikke lige vælge, hvilken én, der er vores favorit. Det kommer helt an på om vi er til de friske med lemoncurd, de søde med creme eller karamel eller det er børnene der vælger de flot, pyntede fastelavnsmuffins. Men læs beskrivelsen herunder og følg linksene til opskriften på den der frister dig mest.

Friske fastelavnsboller med lemoncurd

Denne lækkerbisken består af en traditionel luftig vaniljesødet gærbolle, som fyldes med hjemmelavet lemoncurd. Alternativt kan der købes en færdig lemoncurd. Det er med sikkerhed en bolle man spiser mere end én af så lav rigeligt. Det er jo lidt utraditionelt med en frisk fastelavnsbolle men den har helt sikkert en fast plads på vores fastelavns-kaffebord. Find opskriften lige her.

Gammeldags fastelavnsboller

Disse fastelavnsboller med creme som primært fyld er virkelig lækre. De er bløde og lækre. Vi havde lidt chokolade og marcipan på lager så de kom vi i nogle af dem sammen med cremen. Følg linket her og find opskriften og vejledningen til, hvordan du får fyldet til at blive inde i bollen.

Fastelavnsboller deluxe af butterdej

Kommer der uventede gæster eller har du bare lyst til en fastelavnsbolle søndag eftermiddag uden, at det skal tage hele dagen på grund af hævetid og så videre? Så er denne opskrift lige noget for dig – det tager ingen tid at lave, smager som en drøm og ser drøn godt ud. Selve bollen er lavet af færdig butterdej og fyldes med blød vaniljeskum og friske bær.

Fastelavnsboller med karamel

Denne opskrift er gravet frem mellem mormors gamle opskrifter. Det er en lidt alternativ fastelavnsbolle – og efter lidt justering er den altså brand god. Den er fyldt med med karamelcreme og chokolade glasur. Det er virkelig en lækkerbisken, som er aldeles populær på FantasiFabrikken.

Børnevenlige fastelavnsmuffins

Vi voksne på FantasiFabrikken elsker fastelavnsboller i alle afskygninger, hvor imod børnene helst vil have dem uden alt for meget fyld. Så disse fine fastelavnscupcakes er vældig populære hos FantasiFabrikkens børn især pyntningen af dem er et tilløbsstykke. Se hvordan vi har gjort her.

Velbekomme!

Følg med her på bloggen, hvor vi i nærmeste fremtid bringer en sprød og lækker udgave af fastelavnsbollen.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.