Udklædning: En velernæret snemand

Inden længe er der fastelavnsfester i kalenderen og dermed også arbejdet med at få styr på familiens udklædning. Det kan være svært lige at komme på en udklædning som forældrene kan bære især, hvis man er gravid, som på nuværende tidspunkt er tilfældet for en af mødrene på FantasiFabrikken. Læs med og se, hvad vi har fundet på af udklædning til den gravide mave.

Nå maven rigtig strutter er det lige med at finde på en udklædning, hvor maven og graviditeten kommer til sin ret. Skulle du være så heldig at du har en udklædning fra tidligere år så passer den formentlig ikke i størrelse på maven. ØV! Men vi har en sjov ide til hvad du kan klæde dig ud som. Vi har ladet os inspirere af årstiden og været i gang med at klæde maven ud som snemand. Det er en gravid udklædning, som ikke kræver de vilde materialer eller kreative færdigheder.

Materialer

  • En hvid top
  • Sort og orange strygestof (Alternativ sort og orange tush/stoftush)
  • Evt. sort cardigan
  • Halstørklæde eller et stykke langt stof
  • Sort hat
  • Evt. en lille kost

Fremgangsmåde

Tag toppen på og mål ud, hvor øjne, næse, mund og knapper cirka skal sidde.

Alt efter, hvilket materiale din top er i, vurdere du, hvorvidt strygestof eller tush er mest egnet. En del graviditetstøj er meget elastisk, hvilket ikke gør sig særlig godt med fast strygestof.

Så er det bare at iklæde sig resten af tilbehøret. Har du ikke en sort høj hat så tag, hvilken som helst hat du har i gemmeren.

Er du kommet på den anden side af graviditeten og har en lille pusling du bærer rundt på så tjek endelig DIY på Popcorn Baby kostumet ud som vi tidligere har brugt på FantasiFabrikken.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.