*21 JUL*: DIY: Iøjnefaldende indpakning med et nordisk touch

Glæden ved gaver starter allerede når de skal pakkes pænt ind. Selvfølgelig kan man få dem til det i butikkerne – og de gør som regel et flot stykke arbejde, men glæden ved at at gøre det er altså også stor. Vi har brugt lang tid på nettet for at finde inspiration og gode ideer man kan bygge videre på. Det er specielt pinterest, som er prop fyldt med fede ideer. I år har vi valgt et nordisk look, hvis man altså kan kalde det det. 

Selvom pakkerne er pakkede forskelligt ind fremstår de ens da mange af de samme hovedtræk går igen. Det er så smukt at se på når de lægger fremme – det er lige før man ikke kan nænne og åbne dem. Lige det problem har børnene nu ikke.

Vi har brugt brunt genbrugs-pakkepapir og rødt/hvid snor og så ellers ledt i skuffer og skabe efter tilbehør. Et udpluk af, hvad vi har fundet frem:

  • Manilla mærker,
  • Stempler og stempelfarve,
  • Kunstige juletræer – kan købes i Søstrene Grene,
  • Fjer,
  • Sølvglimmer,
  • Lim, Tus,
  • Rød pompom,
  • Brunt karton,
  • Mellemlagsservietter,
  • Gran

Hver pakke har forskellige detaljer, f.eks. har vi været ved at lave en glimmer fjer. Disse kan selvfølgelig købes færdige, men de er super nemme at lave selv:

Fremgangsmåde glimmerfjer

Find en fjer i gemmerne, smør lim på spidsen (vi har brugs flydende lim) og drys glimmer på. Lad det tør og ryst fjeren så det overskydende glimmer flader af.

Ellers er det bare at gå igang med at pynte gaverne, med forskellige detaljer. Det er en god ide og se på pakkens størrelse og facon og så tilpasse pynten efter det.

Mange af årets ’til og fra’-kort er manilla mærker, hvor vi har stemplet på med et stempel fra Søstrene Grene.

Sidste år lavede vi også fine ’til og fra’-kort, som pyntede de indpakkede gaver.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.