•21• Honningkagehus

For et par år tilbage forelskede Alma sig i et honningkagehus. Hun var fuldstændig opslugt af detaljerne og stemningen omkring den. Samtidig mente hun, at det var da noget vi sagtens lige kunne lave derhjemme.

Altså det er da skønt hun har så store tanker om sig selv og hendes mor, men jeg havde altså ikke prøvet det før. Forrige år fik vi hende spist af med at pynte brunkager, men sidste år krævede hun altså et hus.

Efter at have søgt lidt på nettet og faldet over følgende citat flere gange…

Et honningkagehus er et af de svære juleprojekter…

Ja så var jeg altså allerede ved at kaste håndklædet i ringen. Selvom nettet jo også bugner af opskrifter og skabeloner til hvorledes man skærer delene ud til et honningkagehus. Jeg havde på fornemmelsen, at det mere var pyntedelen Alma var interesseret i. Så derfor havde jeg bestemt mig for at købe noget færdigblandet dej eller ligende. Specielt når flere skriver:

Honningkagehuset er primært til pynt, så defor anbefaler vi, at du køber færdigblandet dej eller vælger en af de nemmeste opskrifter, som bl.a. står på supermarkedets krydderiblandinger.

….men på en en shoppetur i IKEA faldt jeg over et færdigbagt og udskåret samlesæt til et honningkagehus. Altså skulle man bare selv samle og pynte det. Lykken var gjort. Så igen i år har vi været et smut forbi IKEA og handle så vi bare kunne koncentere os om pynten.

Det var så hyggeligt og et meget mere overskueligt projekt end, hvis jeg selv skulle have bagt.

Har I også prøvet at lave honningkagehuse? Eller er det bare en fiks ide Alma har. Vi er også ret vilde med disse langtidsholdbare brunkager.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen