•11• Garnhygge: Små bløde gaver

Når det er juletid så er det også tid til lidt flere hyggegaver. Denne gang er det dog bløde snydegaver. Men ikke desto mindre pynter de noget så fint. Vi har nemlig hæklet små bløde gaver, som rigtig kan pynte.

Disse små hæklede gaver er nemme og virkelig hurtige at lave. De kan både pynte på julegaverne, som julepynt eller et par stykker i en cellofan pose til værtindegave. -Ja eller en fin gave til pakkeleg… der er mange muligheder. Man kan hurtig få lavet et par stykker når man sidder i sofaen om aften.

Dette projekt er et rigtig “resteprojekt”, da der ikke går særlig meget garn til hver del. Men skal du ud og købe det kan du nemt nøjes men en nøgle i hver af de farver du ønsker og så har du til MANGE pakker.

Størrelsen af hæklenålen skal bare passe til det garn du vælger. Jeg har brugt str. 3,5 til almindelig bomuldsgarn. Pakkernes størrelse vil selvfølgelig ændres alt efter garntype.

Man kan købe både garn og nåle lige her.

Opskriften

Slå 11 lm op, den sidste bruges som vende maske

Hækle 10 fm, 1 lm vend

Forsæt med dette til der er lavet 10 rækker, bryd garnet

Denne skal der laves to af, en forside og en bagside.

Læg dem oven på hinanden.
Start på midten af en af siderne. De to kvadrater skal hækles sammen med fastmaster hele vejen rundt. Når du når til enden så lavers der 20 lm i stedet for at hæfte. Bryd garnet og træk det igennem den sidste lm. Hæft nu denne fast til den første fastmaske så der dannes en løkke til ophæng.

Man kan enten sy med nål eller hækle med en anden farve for at skabe ’båndende’. Jeg har hæklet med kædemasker.
Hæft enderne til sidst.

Til slut har jeg lavet en kæde med 30 lm og hæklet 1 række kædemasker. Denne danner sløjfen, som syes på.

Vil du lave endnu flere små jule hæklerier? så tjek lige dem ud vi lavet for et par år siden, de findes her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen