•5• Sæbe, der dufter

Det er ingen hemmlighed at hjemmelavede gaver er et hit herhjemme. Børnene elsker at lave kreative projekter og få lov at pakke dem pænt ind. For slet ikke at tale om at se når de bliver åbnet igen af et heldig familiemedlem. Det er altid en balancegang at lave noget folk kan bruge men børnene som syntes er sjovt at lave. Læs med og se, hvad vi har fundet på som alle kan bruge. Keyword er sæbe.

Man kan lave sæbe på mange forskellige måder. Vi har googlet nettet tyndt for at blive lidt klogere på teknikkerne. Faktisk havde jeg opgivet det igen, da det krævede sikkerhedsudstyr pga kautisk soda/lud så det lige pludselig ikke var så børnevenligt en aktivitet.  Efter lidt tid, hvor det havde rumsteret oppe i mit hoved kom jeg i tanke om at Alma da havde lavet det fineste sæbe da vi var på besøg hos miniKUNSTEN. Der var det super børnevenligt og lige til. Kender du ikke miniKunsten så er det helt sikkert et besøg hver. De forstår at få alt i børnehøjde og har et fantastisk univers.

Løsningen blev at købe en færdig grundsæbe og så kunne vi tilføje duft, farve og form selv. Med lidt snilde kan de fleste aldre være med.

Vi havde pakket frugtfarver, dufte og forme og taget med i sommerhus. Perfekt underholdning på en grå eftermiddag.

Ingredienser

  • Sæbemasse, kan f.eks. købes her
  • Frugtfarve
  • Dufte – vi brugte æstetiske dufte vi allerede havde i skabet
  • Silikoneforme
  • evt. fine blomster, perler eller andet pynt

Fremgangsmåde

Aller først sendte vi børnene i haven efter de sidste blomsterhovede, små sten, blade og hvad de ellers syntes kunne være flot som pynt i sæben. Imens de tørrede, skar vi sæbemassen i mindre dele og smeltede i mikrobølgenovnen. Det kan også gøres over vandbad. Man skal sørge for, at det ikke bobler over, men samtidig skal det være helt smeltet. Børnene fik hver en gaffel til at røre rundt og så tilføjede vi de farver og dufte de havde valgt.

De sæber hvor der skulle noget ekstra i såsom en blomst, fyldte vi silikoneformen halvt og lagde så blomsten i og hældte så resten i. Det er vigitg at blive ved med at rører i massen ellers størkner den. Man kan dog bare smelte den igen, hvis det skulle ske.

Så puttede vi dem i fine cellofanposer og så er de klar til julegaver. Børnene har selv været med til at bestemme hvem der skal have hvilke sæber.

Vi skal helt sikkert prøve at lave sæbe en dag efter børnene er lagt til at sove. Så kan vi nemlig få dem lige som vi vil. Det er jo en perfekt værtindgave, pakkelegsgave eller en bare-fordi-gave. Måske vi endda skal give os i kast med at lave det fra bunden.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen