•4• Besøg nisserne i nisseland

Findes der nisser? Hvor bor nisserne? Hvad spiser nisserne? Hvor sover julemanden? Ja spørgsmålene er mange når det gælder decembers mystiske, spændende nisserier. Hvis du vil give børnene (og dig selv) et billede af nisselivet og opleve max. julehygge Så skulle i tage og besøge Storcenter Nords kæmpe nisseland. Læs med og se lidt nærmere på nisselivet.

Når man går rundt i indkøbsgaderne i Storcenter Nord, kommer man helt sikkert i julestemning. Der er pyntet smukt op til jul og der er små udpluk af nisseland rundt i centeret. I foyeren er der det største magiske nisselandskab man kan tænke sig. Vejret har ingen betydning for hyggen, da der ingen kolde fingere og snotnæser er her indefor i varmen. Pssst…vi har tidligere skrevet om alle de fine faciliteter de har, som gør det lettere at komme der som børnefamilie.

Nisseland

Nisselandet skal virkelig opleves. Der er både bageri, nisse-mølle-mel, dyrlæge, gaveværksted og meget mere.
Flere steder kan man dreje på et håndtag og på den måde tænde for lys og musik ved dén udstilling.
Børnene kan få lang tid til at gå med at gå rundt og se på de mange små fine detaljer. Ja det kan vi voksne så men også.

Imens man svarer på alle børnenes spørgmål om nisser, jul og hvad de nu kan finde på kan man som voksen også få købt lidt julegaver. De har nemlig, som sagt, været så smarte at dele udsmykningen ud over det meste af centeret. Når man nu som os ikke lige har en stor skov i baghaven fyldt med grantræer så kan dette også løses, da der foran Storcenter Nord sælges juletræer. De kan fåes i alle størrelser, så der er noget for alle.

Har man brug for en lille pause så kan benene hviles til julemandens show, som laves flere gange hver dag i forhallen.

Vil man have en helt speciel oplevelse så spiller Aarhus Garde julekoncert i Storcenter Nord fredag d. 13.december kl 17. Det skal vi helt sikkert opleve.

En lille sjov detalje

Når man er aarhusianer eller boet i byen i en længere årrække er der nogle helt specielle juletraditioner der hører byen til. Ja sådan er det vel egentlig de fleste steder. Men en af dem er de lysende hjerter, som hænger udsmykker Storcenter Nords ydre. De 25 hjerter er nemlig arvet fra Salling og en meget ikonisk juleudsmykning. Nu har de fået nyt liv på Storcenter Nords facade. I år tændes de for fjerde gang i nordbyen og spreder hjertevarme til store og små.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.