BumBag for life

Hold nu op! De der bumbags, bæltetasker, dobbeltmaver, -ja kært barn har mange navne, er virkelig kommet på mode igen. Vi må også indrømme, at vi er faldet i med begge ben. Derfor har vi været i gang med at lave en DIY på sådan en. Læs med og bliv top moderne.

I starten, da de kom frem, syntes vi, at det var total kikset! Alle vores minder omkring bæltetasker tog os tilbage til vores barndom. Her har vi skrækbilleder af vores fædre med sokker i sandalerne, pengekatten om halsen og bælte taske på imens man blev guidet rundt i sydens sol. Tiderne har ændret sig og nu er det så åbenbart helt vildt moderne igen. “BumBag“ lyder altså også lidt sejere end “mavebælte“!

Det er næsten hele familien der er røget med på bølgen. I Thailand måtte Julian også overgive sig til at gå med min, som trods alt var sådan unisex i udtrykket. Almas bumbag, derimod, kan ikke blive piget nok.

Jeg har lavet to mønstre på bumbags. En i voksen-størrelse en i størrelse-barn. Den passer fint til William på 4 år men vil også passe til en på 10 år).

Mønstrene findes lige her: Barn og voksen del 1 / del 2

Der er ikke så meget forskel på, hvad der skal bruges af materialer til de to størrelser af bumbags.

Materialer

  • Lynlås ca. 25 cm
  • 1 meter gjortbånd ca 2,5 cm bred
  • Reguleringsspænde og clickspænde (kan undværes).
  • Stof, 25 cm

Man kan sagtens bruge en stof-rest, da det ikke er meget stof der går til sådan en taske. Med 25 cm så har du rigeligt. Det skal være fast stof uden stræk. Ellers kan man næsten selv bestemme, hvad man vil bruge. Der skal bruges stof både til inder- og yderside.

Bruger man tynd bomuldsstof skal der stryges noget vliseline/stivelse imellem de to stoflag

Man kan undvære clickspænde og i stedet bruge en firkantet ring som gjortbåndet trækkes igennem). Man kan få alle materialerne i ens lokale hobbybutik, vi har handlet i Stof og Stil.

Tips: Har man ikke mod på flere lag kan man i stedet bruge quiltet stof, da det ofte er tykkere og har en pæn bagside.

Fremgangsmåde

Print og klip mønster-delene ud.

Start med at sy endestykkerne på lynlåsen, dette gøres lidt på slum.
Måden man gør det på er som følger: Mål hvor meget der mangler i hver side for at øveste klap og lynlåsen er lige lange. Gang det med to. Klip en strimmel der har den længde og samme højde som lynlåsen. Del den i to. Find midten på strimlen og sy den på lynlåsens ende, og fold den sammen så stoffet bliver dobbelt efterfølgende. Dette gøres i begge ender.

Sy nu lynlåsen med endestykkerne på øverste klap, hvis der skal være for, så sal det også syes på nu. Jeg plejer at gøre det i en enkel arbejdesgang, men man kan også sy foret fast først og bagefter ydrestoffet. Derefter syes forstykket fast på lynlåsen, husk igen foeret.

Nu laves der en stikning så stoffet ligger sig pænt, på begge sider af lynlåsen.

Så vendes vrangen ud af og man syer foet og ydre stoffet hver for sig til det næste. Først syes bagsiden på ydrestoffet og herefter syes bagsiden på foret. Husk at lade et lille stykke stå åben i fåret til at vende igennem.

Nu vendes tasken igennem hullet og det lukkes. Så er der bare tilbage at sy en strop på. Længden afhænger af personens størrelse. Dette kan gøres på mange måder. På disse har vi undværet clickspændet og bare brugt et regulerings-spænde. Jeg plejer at sy en lille pynte lap på i enden af stroppen med det samme stof som tasken.

Man kan jo pynte dem lige som man vil. F.eks. med et strygemærke eller noget pynt på lynlåsen. Vi har tidligere lavet en til fødselsdagsgave til en dreng, den var blå med hen indianer strøget på.

Så er der kun tilbage at smide tasken over skulderen og fylde den med gode til.

Alma har fået lov at tage dette gode billede af mig….tak eller noget.

Har du også fået lyst til at sy endnu mere? Så har vi leget med smukke stoffer lige her.

10 comments / Add your comment below

  1. Da de kom på mode igen, gjorde jeg det klart, at sådan en skulle jeg ikke eje. Meeen…i sommers måtte jeg overgive mig, da jeg indså hvor nem og smart den var at have med rundt. Købte en da jeg skulle på Tinderbox, og den blev også brugt i stor stil på sommerens udenlands ferier 😀
    Jeg havde hele troet at den skulle bæres rundt om maven, men overtværs på overkroppen gav bedre mening for mig 😀

  2. Jeg er stadig ikke helt overbevist om, at de er smarte… Men tror min niece på 8 år vil være lykkelig for en til jul, så jeg har straks gemt din vejledning 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.