Højtlæsning: Alle ka li’ Gurli Gris. Øf! Øf!

// Gurli Gris bøgerne er modtaget i gave af Forlaget Alvilda. Ord, tanker og holdninger er vore egne //

Hjemme hos os har vi efterhånden et mindre bibliotek fyldt med børnebøger. Mange er arvet, nogle modtaget i gave, andre lånt på biblioteket og nu er samlingen lige blevet toppet med en bunke lækre bøger fra Forlaget Alvilda. Bøgerne vi modtog omhandler en helt særlig og, af børnene højt elsket figur. Læs med og få et kig ind i de nye bøger.

Ro og nærhed

Her hjemme har vi tradition for at læse godnathistorie for børnene. Vi har efterhånden en ret stor bogsamling så vi prøver at bytte lidt ud i dem en gang imellem. Børnene har hver deres boghylde på deres værelse, hvorfra der dagligt vælges bøger. Nogle bøger vælges dog oftere end andre. Det er ofte de bøger der har en simpel, genkendelig handling og gode illustrationer.

Jeg elsker den ro og nærhed højtlæsning giver.

I lillesøster Sagas helt spæde tid læste vi også en del bøger når der skulle hygges og Saga igen, igen var sulten. Det at læse højt bibringer en helt særlig ro og nærvær med sig. Koncentrationen trænes mens der bladres én side af gangen. Man får sig nogle gode snakke om nye ord, ligende oplevelser og handlingen generelt. Deres hoveder husker og memorere billeder og handling så de nærmest kan genfortælle bogen efter et par ganges højtlæsning. Man kan se, hvordan det fortalte virkelig vender sig inde i deres hoveder og hvordan fantasien flyver afsted med dem. Dejligt syn.

Enkel, genkendelig og forudsigelig

Forlaget Alvildas Gurli Gris bøger er pt nogle af børnenes favoritter. De har nemlig lige præcis det børnene elsker: enkelhed, genkendelighed, forudsigelighed og fine billeder. Forlaget Alvilda udgiver primært børne- og ungdomsbøger skrevet og illustreret af danske forfattere og illustatorer men også oversatte, udenlandske bøger af høj kvalitet har de på deres bogliste. Prøv at kig bag på dine børns bøger der er garanteret et par af dem fra dette forlag. Ellers kan de ihvertfald anbefales.

Gurli Gris bor sammen med sin lillebror Gustav og sine forældre mor- og far gris. Deres venner er andre dyr, her i blandt Frida får og Karla Kanin. Bøgernes handling tager udgangspunkt i almindelige dagligdagsaktiviteter som peppes lidt op af den skøre far gris, drillerier og uforudsete forhindringer. Alle historier ender dog godt og alle bliver glade – Øf! Øf! Øf! Ukompliceret og hverdagsagtigt. Hvis venskaber mellem forskellige dyr da kan siges af være det.

Der findes jo mange flere Gurli Gris bøger end dem vi har fået. Der er både papbøger, røre/føle bøger, flap-bøger og bøger med mere tekst. Fælles for dem alle er de fantastiske illustrationer. Børnene kender jo også Gurli Gris fra fjernsynet, hvor de små korte afsnit fænger børnene. I disse er det de samme figurer, samme enkelhed og fine illustrationer, der går igen.

Børnenes Gurli favoritter

Alle Gurli Gris bøgerne kan noget forskelligt og leder alle hen til en god snak.

Nogle af bøgerne i Gurli serien er indbundet i glimmer, hvilket jo selvfølgelig falder lige i 5 årige Frejas smag. At de så også handler om gyldne gummistøvler og en magisk enhjørning er jo kun et plus. Disse bøger indeholder en smule mere tekst set i forhold til papbøgerne. Men slet ikke for meget, heller ikke for den 3 årige.

Kan i fornemme glimmeret? Freja kan lide glimmer, Gurli kan lide glimmer. ALLE kan lide glimmer. Øf! Øf!

Villum faldt med det samme for bogen der havde facon og hjul som en bus. Det er en bog, hvor fagtesangen “Hjulene på bussen” er indlejret i handlingen. Bussen har også fået en plads i bil karavanen.

Gurli Gris’ super larmende lydbog” er også et kæmpe hit. Den involvere børnene, da de skal trykke på de lyde der er afbilledet i teksten. Vi har måtte lave en regel om, at man skiftes til trykke på lydene side for side, hvis der er flere børn der lytter med. Men hvem har ikke også lyst til at trykke på sådan en lydknap?

Gurli Gris fan?

Kender du et par Gurli Gris fans så er denne julekalender helt sikkert noget for dem. Kalenderen indeholder 24 små bøger. Historierne er ultra korte og vil være perfekte at læse ved morgenmadsbordet. De har alle en lille handling så som juletræsfældning, rumrejser og mere vil jeg ikke afsløre. Men jeg garantere, at de kan starte en god snak. Når alle bøgerne i løbet af december fjernes dannes der bag bøgerne et fint julebillede.

Resten af september kan du spare 20% på denne bog hos Saxo med rabatkoden GURLIMOMSTER (Gælder dog ikke premium-abonnenter og ej heller fri fragt). Så sku der være styr på julekalenderen til alle Gurli Gris fans.

Momstertest

Der er flere heldige børnefamilier, der i samarbejde med MomsterTest er blevet ambassadører for Forlaget Alvilda her i efteråret. Det betyder, at der de næste tre måneder, hver måned vil være en anmeldelse af de modtagne bogkasser. Denne anmeldelse vil være mere dybdegående og forskellige parametre vil blive ratet. Vi har fået æren af at rate november bogkassen. Men følg endelig med på MomsterTest.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.