Opskrift: Smukke popcakes

Dette er måske lidt old news? Men ikke destomindre er popcakes simpelhen stadig så fine! Vi er vilde med det lette udtryk de har og alle mulighederne for at lave dem helt unikke med diverse pynt. Selvom det er lidt fjollet med kage på pind, så kan vi ikke lade være. Det er nemmere end det ser ud, så læs med og kast dig ud i projektet.

Det er vidst ingen hemmelighed, at vi elsker fest og farver og nemt kan finde noget at fejre. Man får jo ikke andet sjov end det man selv laver. Når vi inviterer gæster er det ofte med kage på bordet. Om det så er hverdag eller weekend det er ikke så vigtigt. Når tiden er der, er det altså hyggeligt at gøre lidt ekstra ud af kagen og lege med de forskellige udtryk pynten kan give. Nogle gange er det pynten som er i fokus og der er popcakes helt oplagt. 

For et stykke tid siden havde vi fået lov at teste SmakeBake lækket fersk chokoladedej, som kan købes i NETTO. Tjek det ud lige her.

Da der var en rest chokoladekage tilbage var det oplagt at bruge den til popcakes. Alternativt kan man bage en lille chokolade kage fra bunden selv (se opskrift her). Men denne gange sprang vi altså over, hvor gæret var lavest.

Ingredienser

  • Smartbake chokolade kage eller en anden lille chokoladekage
  • 2 dl Flormelis
  • 50g neutral flødeost
  • 25g blødt smør
  • 50g hvid chokolade
  • 50g mørk chokolade
  • Pap sugerør
  • Krymmel eller andet pynt

Fremgangsmåde

Bag kagen efter forskriften på pakke, og lad den køle lidt af inden den smuldres. Alternativ bruges en rest chokoladekage.

Imens piskes flormelis, flødeost og smør sammen.

De to dele æltes nu sammen til en jævn masse. Dejen deles op i små kugler af ca. 20 g. hver. Disse sættes på sugerøret og stilles i fryseren i minimum 30min.

Chokoladen blandes sammen og smeltes. Hver kugle dyppes i chokoladen, brug evt en ske for at få det helt ind langs sugerøret. Lad chokoladen dryppe lidt af inden den dyppes i krymmel. Der skal bruges mere krymmel end man lige forstiller sig og igen er det en god ide at bruge en ske til at få det jævnt fordelt.

Så er det ellers bare at lade dem tørre helt og så ellers guffe dem i sig. De smager himmelsk og er så fine at se på. Vi bruger dem ofte som supplement til andre kager, så slipper vi nemlig for at lave alt for mange af gange da det tager lidt tid.

Har man tålmodighed og gå på mod er det ikke spor svært. De pynter godt på kaffebordet og gæsterne imponeres. Total win-win.

Har du flere kagerester så prøv de lækreste romkugler. Se opskrift lige her.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.