På tur: Magiske Sverige i selskab med Astrid Lindgren

Dem der følger med hos os på Instagram ved allerede, at halvdelen af FantasiFabrikken har været et smut i Sverige forrige weekend. Vi var afsted sammen med 9 andre blogger kolleger og deres familier. Det var en magisk weekend som Momster havde stablet på benene for os i samarbejde med Kalmar regionen. Læs med og se præcis, hvor eventyret gik hen.

Har du, som os, ofte overvejet Sverige som feriedestination? Vi talte allerede om det før der kom børn ind i billedet. Der så vi os selv på vandretur med rygsække ude i den ’vilde’ natur, badende i den svenske skærgård, finde multebær i de grønne skove og bare nyde den smukke natur. Det blev desværre aldrig til noget. Siden da er der kommet tre børn til og vi har nu fundet ud af at Sverige har en masse at byde på som familiedestination og som bonus: så er transporttiden kort.

Ej at forglemme “Løsgoddis”

Selve den arrangerede tur startede på Københavns hovedebanegård kl 8.20 med retning mod småland i Sverige. Allerede omkring kl 12 var vi fremme ved første stop på turen. Inden da havde vi endda været forbi en kæmpe slikbutik og købe “Løsgoddis” (bland selv-slik – det var jo fredag). Slik er åbenbart sindsygt billigt i Sverige. Indrømmer da gerne, at der blev købt godt ind.

Filmbyn i Småland

Nå, første officielle stop på turen var Filmbyn i Småland. Udefra ser det ikke ud af meget, men ih, vi blev overraskede. Det var virkelig et fedt sted. Stedet består af 2 etager, hvoraf stueetagen er fyldt med kulisser og kostumer fra Astrid Lindgrens universer. Alt sammen noget man gerne måtte røre ved og lege med. Man kunne endda får lov at sidde på Pippis hest.

Første salen var et mega fedt interaktiv univers, hvor man nærmest blev en del af ex. Ronja Røverdatters univers. Man blev via kameraer en figur i historierne og man kunne indspille sange fra de forskellige fortællinger. Alma levede sig meget ind i det og var ellervild over, at man kunne få sangene sendt til ens emailadresse og genhøre dem.

Tip:  Man kan købe mad, kaffe og andet spiseligt og der er fine spiseområder både inde og ude. Man kan også tage sin egen madpakke med og nyde ved den udendørs legeplads. Der er højstole og puslepladser tilgængelige

Katthult

Næste stop på turen var til det helt rigtige Katthult fra Emil-filmene! Det tog ca 30 min i bus fra Filmbyn. Jeg lover jer: det ser ud som i filmene, det var så sjovt at se og opleve. Vi blev taget imod af barnbarnet til hende, der havde boet i huset under optagelserne i tidernes morgen. Han kunne fortælle, hvordan det hele var foregået og en masser andre fine anedokter.

Barnebarnet og hans familie bor i hovedhuset og den var derfor privat. Alle andre bygninger var derimod tilgængelige. Det største hit var selvfølgelig snitteskuret, hvor alle træfigurerne var linet op. William var vild med det og måtte lige prøve at være Emil for en stund.

Det var fedt at se, hvor ivrige Alma og William blev da det gik op for dem, at det var denne kulisse de havde set på i filmene. Udover at gå på opdagelse i alle husene kunne man også nyde den meget smukke omkringliggende natur.

Tip: der kan købes en kop kaffe og en is i deres fine, lille butik. Her kan man også købe fine “Emil fra Lønneberg” skjorter og andre fine ting. Skal dit barn på toilet mens I er der? Så læs lige med over ved Lillemorblog om, hvordan det fungere og hvordan man ikke skal gøre.

Astrid Lindgrens verden

Sidst på dagen ankom vi til dagens sidste stop: Astrid Lindgrens gæstehus, hvor vi skulle overnatte i små hyggelige autentiske hytter. Dagen efter havde vi nemlig en hel dags fri leg i Astrid Lindgrens verden.

Hytten var så fin og alle tre børn var vilde med de små detaljer inde i hytten. Der var, for eksempel, en bjælke mellem de to køjesenge så de kunne kravle frem og tilbage imellem hinanden. Det var lige før Astrid Lindgrens gæstehus og dette område var et besøg værd i sig selv. Der var fine legepladser og man kunne lave bål flere steder.

Parken -et sandt paradis

Selve parken Astrid Lindgrens verden er et sandt paradis, nok især når man er vokset op med fortællingerne. Man kunne både besøge Emil fra Lønneberg, Pippi Lanstrømpe, Ronja Røverdatter, Karlson på taget, Bulderby osv.

Parken er bygget op med forskellige områder/universer som passer til de forskellige historier. Der er små scener rundt om i parken, hvor der på skift opføres forstillinger hele dagen lang. Her kan man opleve små scenarier fra fortællingerne. Der er en skøn stemning når man går rundt i parken. Pludselig kommer Prusilusken cyklende forbi på sin cykel og Karlson og lillebror fjanter rundt. Der er autentiske gammeldags slikbutikker rundt om i parken Så fængende og magisk.

I Villa Villa Kulla kunne man blandt andet se forestillingen om da Pippe mødte sin far for første gang. Det var virkelig noget der gjorde indtryk på William, da Pippis far jo var en ægte sørøver. Frida var bare total starstruck af Pippi.

Mens man i Katthult kunne opleve Emil hejse Ida op i flagstangen og laver andre unoder til stor morskab for alle børnene.

Nok se men ikke også røre

Når selve forestillingerne var ovre kunne man få lov til at gå på opdagelse i kulisserne og møde skuespillerne. Det er virkelig en fed måde at gøre det på. Ungerne syntes det var en kæmpe oplevelse. Forestillingerne foregår på svensk, hvilket slet ikke gjorde noget. Alle forstod tydeligvis sagtens handlingerne.

Hele parken er fyldt med skønne legepladser, som ligger fint fordelt rundt i parken. Så kan man altid tage sig et lille hvil mens ungerne brænder noget mere energi af.

Der er ligeledes sørget for, at klapvogne kan komme med alle relevante steder og de har endda lavet parkeringsområder rundt om i parken primært i forbindelse med forlystelserne og scenerne, hvor klapvogne ikke kunne medtages.

Tip: For at man får aller mest ud af parken kan man hente deres app så man hele tiden har et overblik over forstillingerne, hvor man befinder sig, spisestederne og alt mulig andet nyttigt.

Spisesteder

Når sulten melder sig er der flere steder, hvor der kan købes mad. Fin mad til prisen og helt sikkert noget en almindelig familie kan betale sig fra. Man kan købe kaffe, is og ligende flere steder i parken. Dette også til rimelig penge.

Vi vil meget gerne tilbage igen – også selvom jeg ikke forstår et kuk svensk! Følg med på bloggen og se, hvad Sverige mere har budt os.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.