Opskrift: Lette, luftige skumfiduser

Der er noget fortryllet og fantastisk over skumfiduser. Den sjove eftergivelige skum-masse, som fåes i forskellige farver, former og smage. På FantasiFabrikken har vi været i gang med at lave vores egne skumfiduser. Overraskende nemt OG de smager endnu bedre end dem man køber.

Som sagt er det utroligt nemt at lave sine egne skumfiduser. Fordelen ved dette er udover, at man kender indholdsstofferne, at man kan tilføre sin ynglingssmag til skummet. Denne gang har vi tilført kakaosmag.

Opskrift

Der er bliver til et fad der er ca 21×21 cm, hvor skumfiduserne bliver 2-2,5cm høje

  • 10 husblas
  • 1 dl vand
  • 200g sukker
  • Nesquik kakao
  • Vanillie essens (kan undværes)

Fremgangsmåde

Læg husblas i blød i koldt vand.

Imens sættes 1dl vand med sukkeret til at koge – det skal cirka koge i 15min (omkring 110grader). Husblassen vrides for vand og kommes i lidt efter lidt imens der piskes godt. Når de alle sammen er i, tages gryden af varmen og køler af i 8-10min.

Nu piskes det med elpisker til det bliver en luftig masse – den klister MEGA meget så man skal passe på at røre ved det.

Drys fadet med et tæt lag kakaopulver. Gerne med en si så det bliver jævnt for delt. Fordel massen med dejskraber i hele fadet. Drys det med kakaopulver og lad det køle af.

Til slut skærres eller klippes massen ud i passende stykker. Brug evt et pizzahjul. Stykkerne vendes i kakaopulver.

Smagen af….

Man kan som sagt tilføje sin ynglingssmag enten ved at rulle dem i smagen eller tilføre det i selve skummet inden det piskes. Eksempelvis kan man tilføre: lakridspulver, vanilje, frysetørrede bær eller frugtsafter af forskellig smag. Forsøg jer frem.

Skal det være ekstra fint og lækkert kan man dyppede skumfiduserne i chokolade og drysse med flot krymmel ELLER guld.

Muuuuums…..

Trænger du til flere søde sager? Så tjek disse mælkesnitter ud eller disse müslibarer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.