Opskrift: Marcipanæg med sprødt karamelfyld

Ingen påske uden marcipanæg. Havde forleden besøg af min søster og vi begav os i kast med at lave lækre marcipanæg med sprød karamelfyld. De er perfekte til påskekaffen, værtindegaven eller som overraskelse i madpakken. Læs med og få opskriften.

Når nu man har noget marcipan på lager så er det jo oplagt at bruge noget af det til påskeæg. Vi ville fylde dem med Noget lækkert og blev inspireret af Cute Carbs opskrift på påskeæg. Dog blev det med lidt modifikationer da vi ikke havde alle ingredienserne på lager.

Ingredienser (16 stk)

Æggene er i korte træk et chokoladeovertrukket marcipanæg med sprød karamel fyld. Det var overraskende nemt og de blev virkelig lækre.

  • Ca 320 g marcipan
  • 200 g mørk chokolade
  • Frysetørrede hindbær (eller hvad du ønsker at pynte med)

Karamelfyld

  • 10 Dumle karameller
  • 1 tsk smør
  • 3 spsk Choko Pops (eller Rice Krispies)

Fremgangsmåde

Start med at lave karamelfyld. Smelt smøret og de 10 Dumle karameller. Pas på du ikke sætter varmen for høj og rør konstant i det. Når massen er ensartet røres Choko Popsen i. Lad det køle godt af.

Imens vejes marcipanen af i stykker af 20 gram stykket. Denne størrelse synes vi er passende, måske kunne den faktisk godt tåle at være lidt mindre og derved mere mundret.

Flad marcipanen ud og læg en lille kugle af karamelmassen på marcipanen. Rul nu karmelmassen ind i marcipanen.

Vend de rullede æg i den smeltede chokolade. Vi brugte en billig chokoladesmelter, som gjorde smeltearbejdet fint. Alternativt kan chokoladen smeltes over vandbad. Det kræver dog lidt mere viden og evner iforhold til temperering af chokoladen.

Efterhånden som æggene overtrækkes drysses de med den frysetørrede hindbær. De frysetørrede hindbær giver et frisk pust til det ellers meget søde påskeæg.

Stil æggene på køl og glæd dig til at smage de lækre æg.

Man kan jo eksperimentere med forskelligt fyld. Vi synes Choko Popsen gør sig godt som et sprødt element i det bløde marcipan.

Påskekager

Vi har tidligere forvandlet vores yndlingskager til påskekager. Se hvordan lige her.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.