Påske-perlerier

Påsken er lige om hjørnet og dermed også en oplagt mulighed for at lave påskepynt. Vi har fundet påskefarverne og kreativiteten frem denne gang er det HAMA perlerne, der er brugt til påske-perlerier.

På FantasiFabrikken elsker vi perler og de når sjældent at blive gemt væk imellem perleprojekterne. Alle aldre kan være med til at lave perler. De findes jo i flere størrelser og det gør perlepladerne jo også. Hvis ikke tålmodigheden rækker til en hel plade så er farvesortering også et lille projekt som nogle finder glæde i. Kig med nedenfor og se hvad vi har fundet på i år og hvad vi tidligere har lavet af påske-perlerier.

Bagte påskeperler

Et forholdsvis nemt og hurtigt projekt er at bage perlerne. Det er bare med at komme på ideen til simple påske-figurer. Vi har forsøgt os med: Påskefår, påskekyllinger og spejlæg. Andre ideer kunne være prikkede påskeæg. Udfordringen er bare, at man ikke helt kan forudsige, hvordan den endelige form bliver efter bagningen.

Materialer

  • Perler
  • Snor
  • Papir til næb og fåre-hoved
  • Øjne
  • Limpistol, saks

Fremgangsmåde

Stil perlerne op i den ønskede formation. Der må gerne være lidt mellemrum. Ønsker du et mere tilfældigt mønster kan de bare placeres stående/liggende blandet.

Bag perlerne ved 200 grader (almindelig ovn) i omkring 5-10 min. Hold øje med dem. I starten kan de godt bøje sig lidt op men med tiden flader de oftest mere ud. Men intet kan forudsiges.

Klip de forskellige ting ud i pap og lim dem på sammen med øjnene.

Benene har vi sat på med snor og perler i hver ende så benene ligesom er bevægelige.

Flere påskeperlerier

Vi har tidligere lavet fine påskefiguer til ophæng.

Vi synes de klæder forårsgrenene så fint. De fine påskefigurer gør sig også godt på blomsterpinde i potteplanterne.

Se nærmere på påskeperlerierne lige her.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.