DIY: Fastelavns-klippe-klistre i børnehøjde

Fastelavn er lige om hjørnet og dermed en god lejlighed til at pynte op til højtiden. Børnene på FantasiFabrikken elsker at hjælpe med at producere pynt og ikke mindst pynte op. Læs med og se hvad, vi gennem tiden har produceret af pynt og traditionelt fastelavns-klippe-klister i børnehøjde.

Udover udklædning er fastelavn jo også en masse traditionelt pynt. Rigeligt med katte, masker og farverigt papir. Vi har gennem tiden allerede samlet et lille lager af DIY og færdigt pynt. De fleste DIY tåler dog sagtens en gentagelse.

Misk-mask-maske på

Hvilke børn elsker ikke masker. Det at gemme sig bag en hjemmelavet maske er der bare noget helt specielt ved. Vi har tidligere lavet forskellige typer af masker nogle af dem med skabeloner så det er lige til at gå til.

Traditionelle masker

Vi har tidligere laver traditionelle masker i den forstand at det er nogle masker der tegnes efter skabeloner og efterfølgende klippes ud og pyntes. Vi har lavet forskellige skabeloner med både et tøset, et drenget og et neutralt look. Find alle skabelonerne i indlægget her. Og så er det bare igang med at pynte med glimmer og glamour.

Paptallerken-masker

Som navnet siger så er det masker lavet på paptallerkner. Det er utrolig nemt at gå til og kræver ikke alverdens farver karton. De fleste har også et par paptallerkner liggende. Se, hvordan vi gjorde her.

Håndmasker

Det er altid et hit at aftegne hænder og ih hvor var det skægt at placere hænderne i forskellige positioner, som så efterfølgende skulle fungere som masker. Find inspiration og DIY lige her.

Fastelavnsfest

Vi har tidligere holdt et par fastelavnsfester på FantasiFabrikken, hvor der både har været invitationer, bordpynt og hyggeposer.

Fastelavnssøndag og generelt fastelavnsfester er dage, der ses frem til lang tid i forvejen: drømme om kostumer og alle forberedelserne med produktion af fastelavnspynt, invitationer, hyggeposer og kattekroner er noget børnene lever længe på. Klik på billederne og find DIY til de forskellige ting.

Fastelavnsris deluxe

Der er rigtig mange bud på, hvordan et fastelavnsris kan se ud –

På et traditionelt fastelavnsris kan der, hvis du spørger os, ikke komme for meget pynt på, hverken når det drejer sig om udklip, fjer eller glimmer bånd. Så bare giv den gas og lad børnene beundre deres færdige resultat. Vi har lavet nogle skabeloner som du kan finde og printe fra indlægget lige her.

Vi har også været i gang med at lave pynt af perler til fastelavnsgrenene eller hvor man nu vil hænge pynten op henne. Find skabeloner og DIY til disse lige her.

For leden var vi i gang med at lave en nem, men meget dekorativ, udgave af fastelavnsris. Grenene pyntes ganske enkelt med små kugler rullet af glanspapir. Børnene nød at trille kuglerne, hvorefter de blev limet på med limpistol. De kan sagtens pynte selv om det ikke lige er fastelavn. Man kan jo udvælge farver, som passer til lejligheden. Ex. gullige farver til påske. Find også DIY her.

Hvad pynter I op med til fastelavn og hvilke traditioner har I?

2 comments / Add your comment below

  1. Vi er faktisk alt for dårlige til at pynte op, men i år har jeg selv syet min datters fastelavns kostume.
    Men har ikke de store traditioner omkring fastelavn.

    1. Vi synes det er så hyggelig at klippe-klistre og fastelavn er da en kærkommen lejlighed. Hvilket kostume har du lavet?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.