Børneværelset: Vægdekoration med tape

Så er der kommet lidt på væggene på Villums værelse. Det kan være svært at vælge, hvad der skal pryde væggene da børnene jo hele tiden skifter interesser og bliver ældre. Men vi har fundet en ting, som lynhurtigt kan ændres uden, at der skal bores nye huller eller indkøbes flere rammer. Læs med og se, hvordan vi har dekoreret væggen med farvet tape.

Det er med at bruge væggene i indretningen da det både giver rummet lidt sjæl og selvfølgelig også plads til indretning i form af hylder og knager. Det kan dog være rart at kunne ændre vægdekorationen uden at skulle til at bore og gøre det helt vilde. Her er farvet tape, washi tape, maskingtape, papirtape, isoleringstape genialt – Ja kært barn har mange navne.

Underlag

Man kan jo vælge nærmest lige det stregtegnings-motiv man ønsker. Der findes jo mere eller mindre komplicerede motiver. Så der må man lige vægte sine kundskaber og vælge noget man kan overskue. Der er ingen tvivl om at øvelse gør mester. Søg på Google, pinterest eller ligende sociale medier. Der er masser af gode ideer.

Vi er så heldige at have glatte filt-beklædte vægge, hvorpå nærmest alle typer tape klæber på. Er du indehaver af vægge med savssmuldstapet så skal du nok vælge isoleringstape da de smelter mere ind end eksempelvis maskingtape, som ofte er af papirmateriale og knap så klæbende. Isoleringstape fåes dog ikke i de fine farver og mønstre som washi- og maskingtape fåes i. Men prøv dig frem. Det kan jo let pilles ned og startes forfra.

Motiv

Da Villums værelse i forvejen indeholder interiør som skyer og luftballoner valgte vi selvfølgelig at motivet skulle være papirsflyvere. Det er også et af de simple motiver som vores evner indtil videre rækker til. Selv om det blev til et par ommere og pillen ned og målen op igen, igen endte det da med et par okay vellignende papirsflyvere med fart på.

Vi brugte billigt isoleringstape fra Harald Nyborg (b: 15 mm). Det har en smule shine og giver et stilrent resultat. Det fåes i rød, sort, grå og blå. På nettet kan du finde det smallere, hvilket vil være at foretrække når der laves mindre motiver.

Nice to know

  • Start med at tegne en skitse på papir så du har noget at læne dig opad i forhold størrelsesforhold og vinkler. Goggle det ønskede motiv og lad dig inspirere.
  • Isoleringstape giver sig en smule så pas på du ikke trækker det skævt og i det hele taget trækker for meget i det, da det trækker sig sammen igen og dermed forvrænger motivet og løsner sig fra væggen. Vi startede med at klippe de antal stykker vi skulle bruge og lad dem hænge og trække sig sammen inden de monteres på væggen.
  • Slut af med at klippe spidserne pænt til.
  • Vær forberedt på, at det ikke lykkes første gang.

Vi har også tidligere brugt de fine tape til at dekorere en MALM kommode. Se hvordan her.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.