*23 JUL* Opskrift: Spiselige juletræer

På FantasiFabrikken er juledagene lig med tid til familiehygge og afslapning. Der bliver hygget lidt extra med søde sager og kager. Vi har været i gang med at bage spiselige juletræer som gør sig perfekt på kaffebordet her i juletiden. Læs med og bliv inspireret.

Sprøde juletræer

Disse kyskager er så søde og med lidt øvelse er de også nemme at lave med den rette tyl. Men det kræver lidt øvelse at få toppene til at ligne juletræer. Men vi tog udfordringen op.

Ingredienser:

  • 50 g Sukker
  • 1 Æggehvider
  • Grøn pastafarve
  • Tylle, stjerne 9mm, se hvad du har – den skal være mindre end du tror
  • krymmel

(så kan man selv gange op til hvor meget man ønsker, vi plejer at få en god stor portion ud af 3 æggehvider og 150 g. sukker.)

Fremgangsmåde

-Æggehviderne piskes stive – det gøres nemmeste på en røremaskine, men ikke en absolut nødvendighed.

-Derefter tilføjes sukker lidt efter lidt og røres virkelig godt og længe. Røretiden er vigtig for at sukkeret opløses og at kyskagerne ikke bare flader ud.

-Til slut tilføjes grøn farve.

-Sprøjt juletræerne ud med en tyl og pynt dem med det krymmel du ønsker.

De bages i ovnen ved 100 grader i ca. 1 time. Undgå at åbne ovnen i de første 45 min. da man så risikere, at de falder sammen.

Svampede juletræer (brunkage)

En simpel ide til at gøre brunkagen julet er at skære pladekagen i trekanter og pynte dem med grønt glasur og farvet krymmel. 

Først skal der bages en pladekage. Vi har valgt en dejlig svampet brunkage fra Allertiders kogebog . Den indeholder appelsinjuice, der sammen med natron giver en luftig og svampet kage, som holder sig lækker i flere dage. Kagen er ydermere fryseegnet.

Opskrift

  • 400 g. hvedemel
  • 350 g. sukker
  • 100 g. kakao
  • 1 tsk. natron
  • 5 dl. appelsinjuice
  • 4 æg
  • 2 dl. smeltet margarine
 

Fremgangsmåde

  • Start med at smelt smørret så det kan køle en smule af inden det skal tilsættes dejen.
  • Pisk æg og sukker sammen og tilsæt herefter de resterende ingredienser. Slut af med at pisk den let afkølede smør i.
  • Denne opskrift passer til en stor bradepande.
  • Bages ved 175 grader i 30 min.

Når kagen er afkølet skæres den ud i trekanter som vidst nedenfor.

Pynt trekanterne med grønt glasur og drys med farvet krymmel eller hvad du nu har af krymmel der kunne ligne juletræspynt.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.