*15 JUL* Opskrift: Lækkert juleknas, som er nemt at lave

Vi er i fuld gang med de første juleforberedelser her på FantasiFabrikken – og vi elsker det! Det er en højtid, som er fyldt med hygge og dejlige traditioner. Noget af det julen er kendt for er selvfølgelig alle dens søde sager. Vi kan ikke sige nej til alle de skønne lækkerier og vi har samlet nogle forskellige nemme opskrifter der alle indeholder mandler.


Sidste år lavede vi lidt alternativt juleknas: mandler med forskellige smag.

Brændte mandler

Den helt klassiske som man aldrig går galt i byen med. Den er et sikkert hit. Der er rigtig mange forskellige måder at lave dem på, vi syntes det er nemmest at lave i en pande.

Opskriften findes lige her. Hele huset emmer af jul når duften af brændte mandler spreder sig, det er virkelig en velkendt juleduft.

Lakridsmandler

Trænger man til lidt afveksling har vi også lavet nogen med lakrids smag. Disse er lidt mere fedtede at lave, da de også indholder smeltet chokolade, men de er helt sikkert det hele værd. Opskriften og tanker om, hvilken lakridspulver vi fortrækker findes lige her.

Det største problem med disse er at de nærmest bliver spist i takt med at de bliver færdige så der er ikke mange tilbage til resten af juletiden.

Salte mandler

Selvom julen er forbundet med søde sager kan man til tider også trænge til lidt andet og her er salte mandler perfekte! Hold op, hvor smager de skønt som tilbehør til et glas koldt. Ja de kan næsten spises på alle tider af døgnet. Får man lyst til en hurtig lille snack er de hurtige at lave og man har ofte alle ingredienserne på lager. Se opskriften lige her.

Det er spændende at se, hvor lang tid de holder hjemme hos jer – her skal vi nok igang et par gange inden vi når juleaften for at holde lagerbeholdningen oppe.

Med alle de hyggelige julearrangementer man render til i december er de forskellige mandler også oplagt som en værtindegave. Bare put dem i en lille pose med en fin sløjfe.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.