*13 JUL*: DIY: Hjemmegjort selvhærdende ler lavet til smukke julegaver og pynt

Vi har igen været i gang med det selvhærdende ler. Denne gang har vi dog selv været i køkkenet og lave leret fra bunden af. Vi er blevet vilde med selvhærdende ler, da det er så fint og enkelt i udtrykket. Det er nemt at arbejde med og man kan lave stort set alt. Læs med og find opskriften på selvhærdende ler og se, hvad vi har fundet på.

 

Selve leret er nemt at lave og et projekt som lidt større børn sagtens kan inddrages i. Fordelen ved dette frem for almindelig ler er, at det er meget nemt at forme og tørre forholdvis hurtigt. Derudover er det et kæmpe plus, at det er hvidt og derved nem at tegne/male på.

Opskrift

  • 2 dl. Natron
  • 1 dl. Maizena
  • 1,5 dl. vand

Fremgangsmåde

  • Put alle ingredienserne i en gryde og varm det op under svag varme. Der skal røres konstant så det ikke brænder på.
  • Efter et par minutter bliver massen mere fast i konsistensen. lidt som kartoffelmos.
  • Skrab massen ud på et stykke bagepapir og læg et fugtigt klæde over.
  • Når leret er afkølet er det klar til brug.
  • Er leret for fugtigt/tørt så ælt helholdsvis lidt maizena/vand ind i leret.

Når du er færdig med dine kunstværker lader du dem bare tørre ved stuetemperatur til de er hårde. Alt efter tykkelse på dine projekter kan det tage fra timer til dage for at tørre.

Nice to know:

  1. Selvhærdende ler kan godt sprække under tørringen så gem lidt ler til at lappe med.
  2. Er tiden knap så kan de bages et kvarters tid ved 100 grader. Når du tager dem ud er figurerne stadig lidt bløde, her kan det være en fordel at lægge dem i et let pres så de ikke kommer til at bue.
  3. Du kan med fordel klippe dine figurer ud i stedet for at bruge en kniv.
  4. Er dine kanter lidt flossede så kan du tage og slibe dem med fint sandpapir når leret er tørt
  5. Har du noget ler til overst så kan det gemmes i en lufttæt beholder i køleskabet.

Mulighederne med leret er nærmest uendelig – det er kun fantasien, der sætter grænser. Vi har brugt det til bl.a. at lave julepynt og en enkelt forslag til julegave.

Når man skal præge leret med mønstre eller forme kan man sagtens bruge ting man allerede her i huset.

Materialer

  • Kageudstikkere (kan fx fåes her).
  • Blonde, glas med mønster (ex gin glas), stempler, mellemlægs servietter – ja se, hvad I har i huset, som kan give et flot aftryk.
  • Tandstik/strikkepind til at lave huller med.
  • Perler.
  • Maling.
  • Pensler.
  • Bånd/snor.

Yndefulde engle og smukke juleornamenter

Vi har rullet leret ud med en kagerulle og lavet fine tryk med stempler, pailetter og gin-glas. Stjerner og hjerter har vi stukket ud med kageudstikkere. Vi har lavet en skabelon på englen og de andre figur hvis du ikke lige har kageudstikker i huset – den findes lige her.

Når leret er tørret kan der trækkes snor igennem hullet og evt. sættes perler på.

Smukke bordkort

Er det dig der skal stå for borddækningen til julefrokosten eller til selve juleaften, så er det altid fedt at gøre lidt ekstra ud af det. Vi har lavet bordkort til juleaften.

Vi har rullet leret ud og udstukket cirkler med et glas. Vi har stemplet navne på, alternativt kan man stemple velbekomme. – man kan selv bestemme om der skal være hul til snor i toppe. Vi syntes dog det er lidt hyggeligt at gæsterne kan tage dem med sig og mindes. Til slut har vi fortyndet lidt maling med vand så vi har kunne sprøjte det på. Det giver en rigtig fin effekt.

Så er der ellers bare tilbage at dække fint op.

Hånd- og fodaftryk

Vi har tidligere lavet en meget personlig gave med børnenes håndaftryk og navn. Det er så hyggeligt, at se på og mindes hvor små de har været.

Se fremgangsmåden lige her.

OBS: Alternativt kan leret købes i hobbyforretninger, Tiger eller Søstrene Grene til forholdsvis billige penge. Det findes i både sort og hvid.

Indeholder affiliate links

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.