*12 JUL* Opskrift: Juleboller og børnevenlig æble-glögg

 

Hvad er hyggeligere end nybagte boller og en kop varm hygge på en kold vinterdag? Krydder så denne hyggelige stund med duften og smagen af jul. Så bliver det da ikke bedre. Læs med og få opskriften på smagen af ren julehygge i form af juleboller og børnevenlig æble-gløgg.

Det er ikke sidste gang vi laver disse boller og denne æble-glögg. Glöggen ville jo også gøre sig perfekt som alternativ til kaffe i juledagene. Og boller med smør kan jo altid spises og disse har et dejligt tvist af jul.

Æble-glögg

  • 2 stjerneanis
  • 5 hele nelliker
  • 1 stykke hel kanel
  • 1 appelsin i skiver
  • 1 spsk rørsukker
  • 1 l. æblejuice

Skræl appelsinen og skær den i skiver og kom det i gryden sammen med de øvrige ingredienser og juicen

Lad hele det hele trække natten over.

Varmt det op og si eventuel krydderierne fra når i er klar til velsmagende hygge. Man kan putte fyld i som man nu ønsker vi puttede lidt skiver og stykker af mandarin i og lod nogle af krydderierne blive i. Der kan også tilføjes rosiner og mandler som i traditionel glögg. 

Hvis man kunne bringe duften herinde på bloggen ville I med garanti straks komme i julehumør.

Juleboller

Disse juleboller smager himmelsk med smør på eller som gnaveboller. De er dejlig bløde og luftige. De er inspirerede af Mummums juleboller som i finder opskriften på her.

Ingredienser (14 stk)

  • 2 dl. lunkent mælk
  • 1 dl. creme fraiche eller yogurt natural
  • 60 g. smeltet smør
  • 25 g. gær
  • 1/2 tsk kanel
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 3/4 tsk. gurkemeje (kan udelades, det er blot for farvens skyld)
  • 1/2 tsk. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 1 usprøjtet appelsin
  • 75 g. mørk chokolade
  • 500 g. hvedemel (plus lidt extra til bordet/æltningen)

Topping

  • 1 æg
  • Sukker/perlesukker
  • Hakkede nødder

Fremgangsmåde

Smulder gæren ned i røreskålen. 

Smelt imens smørret i en lille kasserolle hvori  mælken tilføjes. Sikre dig at det har tilpas lillefinger varm temperatur og hæld det så over gøre og rør rundt.

Når gæren er opløst tilføjes alle krydderierne og revet skal af appelsinen. Pres herefter saften af appelsinen ned i blandingen. 

Tilføj halvdelen af melet og tilsæt herefter det hakkede chokolade.

 Herefter røres resten af melet i.

Dejen deles nu i 14 lige store stykker og formes som boller. Stil dem på to bageplader så de har plads til at hæve.

Lad dem hæve et lunt sted i 1½ time. 

Pensel dem med æg og drys med hakkede hasselnødder og perlesukker

Bag dem ved 200 grader (varmluft) i 12 minutter eller til de er gyldne.

Velbekomme og hyg jer i disse dejlige dage.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.