*3 JUL* DIY: Duftende julekranse

Så er december ved at være godt i gang og den ellers lidt mørke tid fylder vi med masser af julelys og hygge. Vi har været i gang med at lave helt enkle julekranse pyntet med duftende pynt, grønt og julelys. Alle kan være med på dette niveau og der skal ikke meget til for, at projektet lykkes og ender som en smuk julekrans. Læs med og bliv inspireret.


Vi har været i Søstrene Grene og købe et lille lager af metalringe. De kan købes mange steder eller selv laves af tykt ståltråd. Sidste år lavede vi fine vinterkranse og det er noget i samme stil vi har lavet i år bare krydret med lidt jul og varme.

 

Vintertiden og mørket er over os men der er stadig fine grønne grene og planter i haven. Så som thuja, skimmia og kristtorn. Eucalyptus kan fås på et hvert gadehjørne eller blomsterhandler og dufter virkelig dejlig.

 Materialer

  • Metalringe, bonzaitråd, eller en ståltrådsbøjle
  • Tyndt ståltråd
  • Grene, planter
  • Tørrede orangeskiver (se vejledning nedenfor)
  • Klemme-lyseholder (kan ex. købes her)
  • Bånd eller lædersnørre til ophæng

Tørrede orangeskiver

Tørrede orangeskiver dufter himmelsk, hvis jeg kunne vedhæfte duften til dette indlæg ville i uden tøven begive jer ud i projektet bare for duftens skyld. De er virkelig fine og nemme selv at lave. De kan også købes i butikkerne men der ved de godt, hvad de vil have for dem.

  • Skær appelsiner eller mandaringer i skiver (ca 0,5 cm) alt efter, hvor store du ønsker skiverne.
  • Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Bages ved 120 grader (varmluft) i 1 time og 30 minutter. Vend dem halvvejs.
  • Put ikke de bagte skiver i en lukket pose da de så rådner.

Fremgangsmåde

Fæsten de grønne grene på metalringen med noget tynd ståltråd og gør ligeså med det pynt du nu ønsker at pynte med.

Jeg havde en stor buket eucalyptus stående som jeg nuppede et par grene fra. Appelsinskiverne blev fæstnet med lidt ståltråd. Jeg snoede noget ståltråd og hægtede en fin julestjerne på. Der kan man jo vælge som man lyster eller lade være.

 

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.