*2 JUL*: Garnhygge: KB aben som årets Rudolf

Elsker når kasserne med julepynt kommer ned fra loftet. Kasserne er fyldt med minder i form af det julepynt, der er købt, produceret og modtaget gennem årene. I en lille æske ligger KB abernes julekostumer som vi lavede sidste år. I år udvider vi med et Rudolf outfit. Læs med og få opskriften.

Vi har til sammen et par aber og de skal selvfølgelig også mærke, at det er jul. Så hæklenålen måtte findes frem.

KB abe som Rudolf

I år har vi blandt andet udvidet jule-garderoben med et Rudolf kostume med et fint gevir og en rød tud.

Materialer til rudolf

  • Brun og rødt garn – kig lige i gemmerne om du har noget for der bruges ikke meget
  • Piberenser
  • Hækle når 3,5

Fremgangsmåde

Gevir:

Med brun garn laves der 6 lm, samle dem til en ring med 1 km, nu hækles der i spiral

1-7 omg: 5 fm (5m)

8 omg: 2fm i hver maske (10m)

9 omg: hækl 5 fm, spring 5 fm over og hækl videre på de 5 første fm

10- 13 omg: 5fm (5m)

14 omg: 2fm sm x 2 1fm, træk bryd garnet, træk det igennem maskerne og stram til.

Nu skal du tilbage til de 5 masker som man satte til side tidligere

10 -17 omg: 5fm

18 omg: 2fm sm x 2 1fm, træk bryd garnet, træk det igennem maskerne og stram til.

Hækel et magen til.

Nu skal de to gevir samles. Dette gøres ved at bøje piberenserens ender en lille smule og sætte et gevir i hver ende. Piberensen bøjes et bar gange på midten (altså så den ligger i flere lag) så den har den rette længde.

Nu hækles der 30 lm og så hækles der km under geviret, og km rundt om pibrensen. Der skal være nok km til at dække piberensen men ikke så mange at det klumper. Igen laves der km under geviret og 30 lm.

Den røde næse

Lave en magisk ring med 6fm

1 omg: 2 fm i hver fm (12m)

2 omg: 2fm sm hel omgangen (6m)

3 omg: 2fm sammen hel omgangen (3)

Bryd garnet og gem enden inde i snuden.

Træk en brun snor igennem næsen så den kan bindes omkring abens ansigt. Vi binder den nede ved nakken for at den sidder bedre fast.

Så er det ellers bare at glæde den kære KB abe ud som Rudolf med den Røde tud i anledning af julen.

Sidste år lavede vi nisse kostume og englevinger til KB aberne. Find link til opskrifterne nedenfor.

KB abe i nisseforklædning

KB aben kan da selvfølgelig ikke klare sig uden nissekostume. Vi har både lavet tøj til en yndig nissepige og til nissemanden med skæg og hue. Find opskrifterne lige her.

KB abe som fredfyldt engel

På FantasiFabrikken hører engle sig til i julen så derfor skal en af aberne da også klædes på som en fredfyldt engel. Det kræver lige lidt snorværk for at montere vingerne. Den gyldne glorie er monteret på vingerne og svæver pænt over abens hovede. Find opskriften lige her.

Rigtig glædelige december til alle KB aberne

 

2 comments / Add your comment below

    1. Kast dig endelig ud i det – det ser svære ud end det er- Ellers giver vi gerne et godt god med på vejen 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.