Er du klar til decembers julehygge?

Nu varer det ikke længe inden december og dermed julehygge, varme og magi står for døren. Som I nok kan huske så elsker vi, på FantasiFabrikken, højtider og traditioner og her er jul ingen undtagelse. Hos os er december en hel speciel og magisk tid især for børnene: Nissen flytter ind, der pyntes og bages til den store guldmedalje. Og vi er vilde med det. Læs med. Vi har samlet 5 ideer til at få kick-startet julehyggen.

I mange af vores ideer er børnene inddraget med stor begejstring for dem. Det gør også at de virkelig mærker, hvad julen indeholder af traditioner, ekstra nærhed og hygge.

Smukke adventskranse

1.søndag i advent falder i år den 2. december, så det kan ikke vare længe inden det første lys i adventskransen skal tændes. Adventskranse eller dekorationer kan jo se vidt forskellige ud alt efter hvad man er til. De traditionelle af gran som vi selv husker fra vores barndom og så de mere moderne og enkle dekorationer.

Sidste år havde vi, sammen med børnene, gang i den helt store dekorationsproduktion. Vi havde købt diverse materialer og fundet, hvad vi havde af små pyntegenstande, der kunne pryde dekorationerne. Børnene stod for kalenderdekorationerne, mens mødrene stod for adventsdekorationerne.

Vi havde klargjort en masse gran og grønt så det var lige til at gå til for børnene. Hvis man har en mening om, hvilken stil eller farve dekorationerne skal have så begrænser man jo bare udvalget af pynt til det. Læs mere om vores hyggelige stund i indlægget lige her.

Fælles for adventskransene var enkelhed. Kubus stagen blev også pyntet op til jul. Læs med og se nærmere på vores adventskranse lige her.

Nissen flytter ind

Ingen jul uden nisser! Her på FantasiFabrikken er det specielt én form for nisser, der skaber glæde: Drillenisser, der skaber sjov og ballade i hverdagen. De er et sikkert hit hvert år.

Nisserne har selvfølgelig deres egen dør, hvorfra de husere og placere små gaver. Der er masser af spænding og glæde samtidig med en lille smule mystik og frygt. Læs med lige her omkring, hvad nisserne på FantasiFabrikken fandt på sidste år og se, hvordan deres nissedøre var pyntet op.

Nissehuer

Mangler du et nyt strikkeprojekt enten til dig eller til bedstemor så er det ved at være nissehue-tid. Sidste år blev der strikket de fineste nissehuer til børnene på FantasiFabrikken som de elskede at gå og sågar sove med. Vi har lavet en fin opskrift til nissehuerne lige her.

KB aben i julestemning

Selv aberne  på FantasiFabrikken er også kommet i julestemning. Både som små nissemænd og -koner og en skøn lille engel.

Det er virkelig en nem måde at skabe lidt julestemning i ens hjem. Projektet er hurtig lavet og man kan evt få brugt nogle af alle ens små garnrester. Opskrifterne på nisse-udstyret finder du her og på englevingerne lige her.

Gammeldags havregrynskugler

Når det er juletid er det også tid til søde sager – en af favoritterne herhjemme er havregrynskugler. Alle børnene på FantasiFabrikken elsker dem og de er vilde for at være med til at lave dem.

Find opskriften lige her – heldigvis er de hurtige og nemmer at lave for de bliver til tider spist før end de når at blive færdige.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.