Opskrift: Hyggelige bamseboller

Det sker af og til, at vi bager boller. Det er et nemt projekt som børnene med stolthed kan deltage i. For de mindste, hvor hævetiden er for lang kan de nøjes med at være med til trille bollerne. Læs med og få inspiration til, hvordan bollerne kan trilles og formes på en måde, så de bliver extra sjove og hyggelige.

Da Frida blev 2 år i starten af oktober delte hun lækkerier ud i vuggestuen. Der var jeg altså lige en ekstra gang i tænkeboks, da der er nul sukker politik i vuggestuen. Det er fb politik som vi selvfølgelig bakker fuldstændig op omkring.

Valget faldt på fødselsdagsboller med smør. Frida ELSKEEER smør, så det skulle der selvfølgelig til. Glæden i hendes ansigt sagde det hele da hun stolt sad for bordenden i vuggestuen og delte sine boller ud efter de havde sunget fødselsdagssang for hende.

Der skal ikke meget til for at maden får et mere interessant udtryk og dermed er mere spændende at spise. Denne gange blev de formet som små søde bamserboller.

Vi brugte vores favoritopskrift på fødselsdagsboller:

Ingredienser

  • 500 g mel
  • 150 g smør eller margarine
  • 75 g gær
  • 2 æg
  • Ca. 2½ dl mælk
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme

Fremgangsmåde

Smøret smeltes og mælken tilføjes. Når det er lunt tilsættes gæren, og opløses her i. Æggene piskes let og røres i.

Melet røres i – lidt af gangen. Bolledejen laves altid i vores røremaskine men kan også sagtens laves uden en maskine. Dejen er klar til hævning når den er meget lind – ja det skal føles som om at den er alt for tynd.

Dæk dejen til og lad den hæve et lunt sted i ca 30 min.

Form bollerne til små bamse hoveder og pensel med æg eller vand.

Bag dem i ovnen på 200 grader ved varmluft i ca 10-12min.

Da bollerne var afkølede pyntede jeg bollerne med glasur øjne, næse og mund. Så sneg der sig alligevel en lille smule sukker ind, men det er så lidt.

Trænger du til flere ideer til uddeling uden sukker? Så tjek vores figenstænger, energikugler og kajboller ud.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.