Indretning: Pigeværelse til en 4 årig

I forbindelse med Frejas 4 års fødselsdag fik hun opdateret sit værelse.
Siden vi flyttede har der manglet lidt hygge på værelset. Der har manglet ting på væggene og ordentlig opbevaringsmuligheder. Så nu skulle det være. Læs med og se, hvordan en lykkelig 4 årig piges værelse ser ud.

Værelset er ikke så stort men det er dejlig lyst og hyggeligt.

Krea-hjørne

Freja er begyndt at få den alder, hvor hun nyder at trække sig tilbage og lege eller være kreativ i ro og fred. Derfor var det primære mål med opdateringen at få indrettet en fin krog med et lille skrivebord.

Skrivebordet er fra serien STUVA fra IKEA. Det er egentlig en bænk som fåes med og uden opbevaringsskuffe. Men den passer perfekt i højde, som et børneskrivebord med små stole til. Halvdelen af bordet er beklædt med wallsticker tavle.

Skamlerne er ligeledes fra IKEA og kommer i “ubehandlet” massiv fyr og kan således nemt dekoreres som man ønsker. Vi lod os inspirere af ansigterne fra de kære figurer fra “A little lovely company” og dekorerede sæderne med kære ansigter. Find DIY på disse skamler  i indlægget her.

Over skrivebordet er der en fin opslagstavle med opbevaringsmuligheder fra IKEA. Det er muligt at indrette tavlen med bøtter, klemmer, æsker, elastikker m.m. som man nu ønsker. Se mulighederne her. Det er vældig populært at have sine egne tuscher, sakse og klistermærker.

Godnat

Juniorsengen er ikke ny men stadig vældig populær også hos jer læsere. Den er hjemmelavet og rummer en hyggelig hule nedenunder. Se DIY på juniorsengen med hule her. Hulen bruges i perioder og bruges ellers til opbevaring af alle bamserne, som pænt lines op.

Over den halvhøje seng er der gjort hyggelig med 3D sommerfugle og en hyggelig sengelampe, igen dekoreret efter inspiration af de kære ansigter fra “A little lovely company”. Se hvordan vi har gjort i indlægget her.

Orden i rodet

En af de ting Freja leger dagligt med er hendes klæd-ud-tøj. Hun skifter mellem de forskellige sæt flere gange dagligt. Det kræver, at hun kan overskue de forskellige udklædninger og at det efterfølgende kan ryddes op igen. Derfor har vi anskaffet os et bøjlestativ, hvor tøjet fint kan arrangeres.

Udover bøjlestativet er der en reol med 4 rum, hvor der er sat opbevaringskasser ind i to af dem. De rummer hendes dukker og hendes uundværlige Barbie-ting. Derudover rummer reolen et udvalg af bøger og hendes musikafspiller. Det er dejligt at tingene har en plads så der kan ryddes op. Læs om, hvordan der kan skabes orden i rodet på en overskuelig måde lige her.

Vægudsmykning

Billeder på væggen er en af de ting der gør værelset hyggeligt. Over skrivebordet hænger en af de fine personlige ABC-plakater fra Designomaten. Freja spottede hurtigt, at “hendes” bogstaver havde en anden farve. Se meget mere om Designomaten i indlægget lige her.

Derudover er der en plakat med en enhjørning med teksten: “Believe in unicorns”, hvilket en 4 årig pige jo skal have i disse tider. Den fine plakat er fra “A little lovely company”.

Der er blevet skabt et rigtig pigeunivers som Freja nyder at bruge en masse tid i.

6 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.