Nem frokost til veninderne: sprød pizza på 10 min

Mangler du en ide til en nem frokost til veninderne så læs bare med her. Denne ret kan laves på under 10 minutter og du kan have alle ingredienserne på lager. Vi har lavet den et utal af gange både som frokost, til spontane gæster, som aftensnack og som appetizers. Vi er vilde med den.


Der er altid dejligt med gæster, men tit kan det også være lidt af et projekt at finde på, hvad der skal serveres. Det skal gerne både være lækkert, nemt og ikke mindst hurtigt så der er tid til at være hos gæsterne. Vi synes disse pizzaer opfylder alle disse krav! Og så ser de endda flotte og indbydende ud.

Ingredienser

  • Tortilla pandekager
  • Tomatsovs
  • Revet ost
  • Fyld (Ex. peperoni, skinke, pølser, majs, kylling, ananas eller lige det fyld du ønsker)
  • Friske eller tørrede krydderurter som topping

Fremgangsmåde

  • Smør tomat sovsen ud på pandekagerne og drys revet ost på.
  • Put fyldet på og drys evt. med krydderurter.
  • Bag i ovnen i ca. 7 min. ved 200 grader.
  • Drys evt. friske krydderurter på og klip pizzaen ud.

Skal pizzaerne fungere som et reelt måltid så server en lækker salat til. Få ideer til en lækker sommersalat lige her.

Vi har tidligere bragt et par indlæg med samme tema: “Nem og lækker frokost” se bl.a. skinestang og tærte.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.