Fars dag 2018

Fars dag er lige rundt om hjørnet – altså d 5.juni! Som altid vil vi gerne fejre de forskellige mærkedage og Fars dag er ingen undtagelse. Vi syntes det er vigtig børnene deltager i planlægningen, selvfølgelig alt efter deres alder. Læs med og se, hvordan sådan en dag kan fejres.


Vi har tidligere skrevet om Fars dag og om hvorfor man fejrer det lige her. Så smut lige ind og læs det så det er helt på plads. Når det er Fars dag skal der gerne være en lille gave. Vi vil helst det er en personlig gave, hvor børnene skal har været med så godt de nu kan alt efter alder. Vi har tidligere lavet disse gaver som findes her, her og her. Der har det mest været sjov med forskellige foto ting.

Denne gang har vi prøvet lidt andet. Så har du heller ikke helt styr på gaven endnu, så har vi en hurtig og nem ide lige her. Den blev godt nok lavet til julegave sidste år men det går den ikke mindre sød. Læs med og se hvor nemt det er.

Materialer

  • Selvhærdende ler (vores er købt i Tiger, men kan fås i alle hobby butikker)
  • Grillspyd e.l.til at lave hul med
  • Børnehænder eller fødder
  • Kagerulle
  • Lille skarp kniv
  • Bagepapir
  • Tallerken/glas, eller andet, der passer i størrelsen til aftrykket
  • Læder snor
  • Perler

Evt. bogstav stempler, disse kan sagtens undværes

Fremgangsmåde

Tag en passende mængde ler og ælt den indtil den føles smidig og rul leret ud på bagepapiret. Det skal hverken være for tyndt eller for tykt. Bliver det for tyndt kan der ikke laves et synligt aftryk deri og bliver det fr tykt kan det ikke tørre. Tror vores ca. var 3-5 mm. tykt.

Tallerknen ellers glasset ligges på leret og der skæres rundt  om med kniven. Leret rundt om cirklen fjernes.

Nu er leret klar til at lave aftryk på. Barnet skal placere sin hånd eller fod på cirklen og du skal give den et let tryk på hele fladen. Husk at trykke ordentlig på det yderste af fingrene og/eller tæerne.

Jeg stemplede årstallet og børnenes navne – Alternativt kan dette ridses med spidsen af grillspyddet eller skrives bagpå leret med tus når det er tørt om man vil.

Til slut lavede jeg et hul i toppen, som var stort nok til, at der ville kunne trækkes en lædersnor igennem når det var tørt. Jeg trak et par perler af træ og kork på snorren og bandt en knude.

Er du meget i tidsnød kan du tænde ovnen på 100 grader og ligge leret derind. Så tørrer det hurtigere men husk at holde øje med det så det ikke knækker.

Kan afslører at gaven blev modtaget med stor glæde og børnene var utrolig stolte over deres store indsats.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.