Ferie: Afslapning, all inclusive og badning

Der findes alverdens typer af ferie lige fra sommerhusferie, all inclusive ferier, weekendophold, teltferier, bondegårdsferier, -ja vi kunne blive ved. Læs med og hør om ALL INKLUSIVE FERIE på de Canariske øer og vores overvejelser om valg af destination og rejsetype.

Vinterferie i varmen

Den ene familie på FantasiFabrikken var i uge 10 sydpå og fik her tanket op af solskin, is, badning og afslapning. Vi er blevet rigtig glade for at tage sydpå i vinterperioden. Det giver lige et, for os, tiltrængt energiboost.

At rejse til de varmere himmelstrøg i vintermånederne kan dog betyde en lang flyvetur, hvilket kan være besværligt med  små børn. Ihvertfald nogle små børn, mens andre bare tager det i stiv arm og sover turen væk.

I år valgte vi en destination med en forholdsvis kort flyvetur, både på grund af børnene, feriens længde og temperaturforholdene. Da vi kun havde en uge til rådighed syntes vi, at eksempelvis 12 timers flyvetur (alla turen til Thailand) er for lang og vi ønskede en tålelig temperatur for børnene. Så valget faldt (Tres Vidas i Bahía Feliz) på Gran Canaria. En af de Canariske øer og et særdeles populært vinterrejsemål på grund af dens lune temperature og forholdsvise korte flyvetur på små 5 timer.

Lejlighed vs. Hotel

Vi familievenligt hotel, hvor der var mulighed for ferielejligheder i stedet for hotelværelser. Dermed var der et lille veludstyret køkken, hvis vi skulle få brug for det. Vi brugte det dog ikke synderlig meget da vi havde all inklusive. Men det var nu altså dejligt at have muligheden for at kunne lave havregrød eller ligende. Vores lejlighed lå lidt afsides og alligevel ret tæt på faciltierne så som badeområde, strand og buffetrestaurant. Lejligheden indeholdt køkkenalrum, to soveværelser og et badeværelse. Vi havde en lille terrasse og den mest fantastiske udsigt.

All inklusive

Efter lidt søgen rundt i ferieuniverset valgte vi at slå os på konceptet “All inklusive”. Prisen var virkelig fair og vi kunne på ingen måde gå ud og spise alle måltider for den pris, da børnene spiste gratis. Ydermere var der inkluderet en aften på stedet allacarte

Der er stor forskel på hvad all inklusive  indebærer. Nogle steder er det kun de tre hovedmåltider mens det andre steder, som hos os, også indebar snacks hele dagen incl is og alle typer drikkevarer. Det er uvurderligt når man rejser med to små krudtugler. Buffeten indeholdt stort set alt lige fra livecooking og salatbar til wok og dessertbuffet. Det var virkelig lækkert.

Endnu et plus var buffet-restaurantens børnebuffet, hvor børnene selv kunne nå maden og som indeholdt børnevenlige retter. I kan tro Freja var stolt over selv at kunne hente mad i buffeten med minimal hjælp fra os voksne.

Plaskemuligheder

En af vores hovedmål med denne ferie var at kunne bade hver dag uden at fryse alt for meget. Derfor havde vi nøje fundet et hotel med børnepools med tilpas lavvande og et par vandrutsjebaner. Vandet vidste sig dog ikke at være særlig varm i børnebassinet, hvilket børnene dog ikke ænsede. Derimod var det et par grader varmere i et af de større bassiner. Men med en pause i solen i ny og næ så undgik vi alt for blå læber. Børnene hyggede sig med henholdsvis spand/skovl og dykkebriller.  Hvis børnene skulle bestemme havde vi ikke lavet andet end at bade dagen lang. Så man må sige at bademulighederne var godkendt.

Hotellet lå lige ned til stranden, som dog primært var en stenstrand. Stenstranden var også en ydet udflugtsmål, hvor der blev kastet sten i vandet. Der var dog også en lille oase med sandstrand som gav os mulighed for at bygge sandslotte og grave efter skatte. Sandet på Gran Canaria er dog delvist sort og har derfor tendens til at blive meget varm i solen. Men graves det øverste lag er det lige tilpas temperatur.

Turmuligheder

Der var diverse turarrangementer, som man kunne tage med på eller selv arrangere. De lokale busser havde holdeplads i gåafstand fra hotellet. Vi tog på et par busture i løbet af ferien til henholdsvis en sandstrand og til en hyggelig by, Morgan, på øen.

Vi havde faktisk planer om at skulle på en sejltur med en ubåd, der sejlede langs køsten ved Morgan. Men den sejlede desværre ikke på grund den blæsevejr der havde været ugen inden vi ankom, som havde ødelagt sigtbarheden under vandet.

Derudover kunne man komme i børnevenlig dyrepark, badeland og den kendte Loro Park på Tenerife. Men der er jo meget mere og ofte tilbyder hotellet også at planlægge ture for jer.

Vi havde den mest fantastiske ferie i selskab med bedstemor og bedstefar. En ferie uden planer udover badning og afslapning.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.