Påske: Smukke farvede æg

Til påske hører der sig jo påskeæg til, hvad end det er af chokolade, marcipan eller pynteæg.
I år har vi været i gang med at lave farvede æg. Mangler du et nemt påske projekt så læs med her hvor vi bringer en DIY på farvede påskeæg.

Vi husker begge da vi, som børn, pustede æg ud til vi var helt blå i hovederne og efterfølgende dekorerede dem med farver og fine mønstre.

I år har vi været i gang med at farve æggene. Man kan farve æg med alverdens fødevarer og alt efter, hvor længe æggene trækker i det farvede vand jo stærkere bliver farven. Det er virkelig sjovt at eksperimentere med forskellige farve-afgivende fødevarer og kombinationer af disse. Der findes en masse ideer på nettet til, hvilke fødevarer, der kan bruges. Men prøv dig frem med, hvad du har i køleskabet. Du kan bruge alt fra blåbær, løg og jordbær til rødkål, gurkemeje og kaffe. Vi lænede os lidt op af denne oversigt over ideer til ingredienser. Trækketiden og mængderne gjorde vi som vi nu syntes.

Materialer:

  • Hvide æg
  • Farverige fødevarer (vi brugte rødkål og gurkemeje.
  • Eddike
  • Evt akrylmaling til at dekorere æggene efterfølgende.
  • Evt madolie til at få æggene til at fremstå mere skinnende.

Vi brugte, hvad vi havde så det blev rødkål og gurkemeje. Rødkål skulle give en smuk blå farve og gurkemeje en gylden gul farve.

Fremgangsmåde:

Man kan vælge at puste æggemassen ud af æggene eller, som os, koge dem sammen med de udvalgte fødevarer så de bliver hårdkogte. Det betyder så også at disse æg ikke kan genbruges næste år. De kan dog sagtens ligge i flere måneder uden der sker noget ved det.

Vi lavede til en start 2 nuancer en gryde med rødkål og en med gurkemeje. Der blev tilføjet væske således at det kunne dække æggene.

Vi kogte æggene sammen med fødevarerne i 30 min. Hvorefter vi hældte det farvede vand over i hver deres skåle og tilsatte 3 spsk eddike (alt efter væskemængde) og lod æggene trække indtil vi synes de havde den ønskede farve. Eddiken får farven til at binde sig til æggene så det er en vigtig ingrediens.

Vi tog æggene op lidt efter lidt så de fik forskellige nuancer. Vi lod nogle af æggene bytte skål halvvejs for at se, hvad det gjorde ved farverne. Vi er helt vilde med de blå nuancer (miderste række) og den gyldne gule (øverste række) passer perfekt til påske. De æg der fik en tur i begge farver blev lidt mere specielle men blev også rigtig fine (nederste række). Der kommer automatisk små lyse nister i farvningen, dette kan man hverken gør fra eller til. Men det giver et virkelig flot spil som gør hvert æg helt unikt. OBS vi har selv lavet de blå- og guldfarvede nister. Se længere nede hvordan. 

  • På billedet ovenfor har æggene til venstre trukket længst tid. Faktisk har den yderste i hver række og hele nederste række trukket natten over.
  • Gurkemejeæggene ændrede ikke så meget farve trods længere trækketid.
  • I nederste række har de mørkegrønne først trukket i gurkemejen og efterfølgende i rødkålen natten over. De “lyse” grønne har trukket først i rødkål og efterfølgende natten over i gurkemeje.
  • Den midterste række har kun trukket i rødkål og er taget op lidt efter lidt.

Æggene kan nu dekoreres med maling eller ligende men de er så men smukke i sig selv uden yderligere. Det er efter smag og behag. Vi dekorerede med blå og guldfarvet akrylmaling ved at strinte fortyndet maling på æggene med en lille pensel. Vi rørte bare lidt vand i malingen så den fik en passende konsistens så det kunne strintes med.

Ønsker du et mere blankt æg så kan man efter sigende smøre ægget i lidt klart madolie. Vi var nu godt tilfredse med den matte farvning.

De tager sig godt ud som pynt på bordet med lidt forårsblomster eller, hvad man nu synes.

Sidste år dekorerede vi påskeæg på 5 andre måder. Se hvordan her.

God påske!

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.