Garnhygge: Hæklet klovn m/ opskrift

Imens jeg ventede Alma, så jeg den sødeste plakat i ‘Børnenes Magasin‘ i Latinerkvarteret i Aarhus, butikken er dog desværre lukket nu og findes kun online. Plakaten forstillede en lille tilte-klovn med en kæmpe krave og lukkede øjne. Tilpas barnlig og sød uden at være for meget. Plakaten har jeg desværre ikke kunne genfinde så forsøgte at hækle en klovn der minde om den.

Efter at have søgt Google tynd – uden held måtte jeg igang på egen hånd. Fordelen ved dette er, at man kan få det lige som man ønsker uden at være bundet op på en opskrift. Der var ikke andet for end at finde en hulens masse garn frem og forsøge indtil den endelig havde det udtryk jeg ønskede.
Efter at have fanget det rigtige ‘udtryk’ måtte jeg igen hækle den et par gange for at kunne skrive en opskrift ned.
Opskriften kan du finde lige her. Opskriften er på et niveau hvor alle hæklere kan være med.
Den første der blev færdig i opskrift processen blev foræret væk til en dejlig lille dreng. Han har de sødeste forældre som virkelig værdsætter hjemmelavede gaver. Jeg har broderet barnets navn på klovnen for at gøre den personlig.

Efterfølgende er der kommet en ordentlig bunke klovne til verden. De har alle sammen forskellige udtryk alt efter valg af farver og ansigts udtryk. Det er en virkelig fed måde at få brugt sine garnrester på, og man kan jo bare ændre på størrelsen af hækle nålen så det passer til ens garnrester. Så ændre klovnen bare størrelse.

Vi har tidligere lagt opskrifter ud på Sangefuglene som også er oplagte projekter til at komme i bund i garnresterne.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.