Udklædning: En kærlig dinosaur

Så blev det tid til at få styr på drengenes fastelavsudklædninger. Men hvad finder man lige på til de mindste drenge, der ikke med sikkerhed er med på at iklæde sig alt for meget udklædning. Det skal i hvert fald være et virkelig sejt kostume! Læs med og læs vores DIY på en sej og enkel dinosaur udklædning

William på 3 år er helt med på ideen omkring en dinosaurudklædningen og det er Villum på “snart” 2 år med sikkerhed også. Villum kan tilnærmelsesvis sige dinosaur og elsker sit nattøj med dinosaurusser. Så vi har lavet et par dinosaur-udklædninger til de to seje fyre.

Materialer
  • 1/2m bomuldstof valgfri farve til halen
  • Rest bomuldstof til takkerne på halen
  • Velro
  • Pudefyld
  • Symaskine og tråd/nål
Fremgangsmåde

Vi har lavet halen i to størrelser; en lille og lidt større. Så mål og vurder selv, hvilken størrelse, der passer til dit barn.

Start med at klippe en trekant og en cirkel ud efter følgende mål alt efter om der vælges den store eller den lille:

Man kan jo selv bestemme, hvor mange takker man ønsker på halen og hvilken størrelse de skal have. Klip nogle passende firkanter ud af en rest bomuldsstof. Sy og klip dem sammen på følgende måde:

Sæt takkerne fast med knappenåle og sy halen sammen på vrangen. Vend halen og takkerne vil komme tilsyne.

Der skal laves et ‘bælte’, som barnet kan have rundt om maven. Dette lukkes med velcro.

Så sættes de fast på hver side af halen inden den syes sammen med nåle.

Cirken syes på med vrangen ud af- husk at lade et hul stå åben til at vende igennem. Vend halen og fyld med pudefyld, luk hullet i hånden.

Man kan nemt justere størrelsen ud fra barnets alder, ved at ændre på trekanten og cirklens størrelse.

Vi har tidligere lavet denne søde blæksprutte – den er ideel til børn, der endnu ikke kan gå.

Skriv et svar