Udklædning: Sødt muffinkostume

FantasiFabrikkens unger ELSKER at klæde sig ud, hvad end det er fastelavn eller ej. Der skiftes ofte mellem flere kostumer dagligt, så kostumer kan vi aldrig få nok af. Derfor er det også fedt selv at lave kostumerne så de kan holde til at blive taget af og på i et væk.

Vi har været i gang med at lave det sødeste lille fastelavnskostume. Mødrene er i hvert fald solgt. Læs med og se, hvordan et sødt lille muffinkostume bliver til.

 

Materialer:

  • Lampeskærm i ønsket farve (Se evt. i dit lokale genbrug. Vi fandt en i IKEA, se her, vælg diameter, der passer den, som skal udklædes) Almå på 5 år passede fint en dia. på 33cm.
  • Fleecetæppe i ønsket farve.
  • Små pompom’er som krymmel.
  • Snor/bånd til at holde skærmen/muffinformen oppe.
  • Limpistol
  • Nål, tråd og bindebånd
  • Tang til at fjerne metalstykket
  • Hårbøjle
  • Filt og pudefyld

Fremgangsmåde:

Afmonter det indvendige metalstykke, som holder pæren. Dette gøres nemmest med en tang. Vend lampeskærmen på hovedet og sæt ‘selerne’ på. Dette kan gøres enten med limpistol eller det kan syes fast.

Nu skal fleecen sættes fast, det er vigtig, at det er selerne, der holder lampeskærmen oppe og ikke fleecen. Vi har limet den fast tre steder; to steder på ryggen, hvor fleectæppets ender krydser hinnaden og så foran.

Derefter klippes der huller til arme, det er gjort imens Alma havde den på så de kunne passe. Der er kun klippet igennem det ene lag, derved skabes der en bølge effekt.

Til slut er der syet et bånd på i nakken, som holder fleccetæppet ordenlig sammen.

Og så er der ellers pyntet med pompomer, som er sat fast med limpistol.

Vi har lavet lidt hårpynt i fri hånd ud af en rest filt og lidt pudefyld.

HUSK også at se vores 10 nemme DIY på udklædning til børn lige her.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar