Fastelavnsfest med invitationer, kroner og hyggeposer m/skabelon

Så er det snart ved at være tid til fastelavnsfest på FantasiFabrikken. Dagen ses der frem til lang tid i forvejen: drømme om kostumer og alle forberedelserne med produktion af fastelavnspynt, invitationer, hyggeposer, kattekroner og kostumer. Vi har allerede være lidt i gang med diverse forberedelser. Læs med og kom i stemning og bliv inspireret.

Børnene ser frem til fastelavnsfesterne og vi støtter selvfølgelig op om denne glæde. Vi elsker, som i ved traditioner, herunder selvfølgelig også fastelavn. Vi skal begge holde fastelavnsfest i år med alt hvad dertil hører. Børnene skifter dagligt drømmene om den perfekte kostume ud til nye så det er lige med at bestemme sig for, hvilket kostume man vil satse på. Vi har dog lavet et par stykker, da kostumer, hos os, bruges året rundt. Se eksempelvis sidste års kostumeproduktion her. I forhold til festen har vi været i gang med lidt forskellige forberedelser.

Invitationer og hyggeposer

Vi har, i god tid, været i gang med at producere invitationer med fastelavnstema. Samme tema går igen i de fine hyggeposer. De ligner selvfølgelig en fastelavnskat, hvad ellers? Vi har lavet en printbar skabelon så her kan alle virkelig være med så det er oplagt at lade børnene deltage

Materialer

  • Sort pap og pap i forskellige farver til pynt
  • Lim og saks
  • Skabelon som kan hentes her
  • Evt. diverse stickers

Fremgangsmåde

Lav invitationer og toppen af hyggeposerne som skabelonen viser og pynt dem som i nu ønsker. De fine katte kan også bruges som bordpynt. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Alma var med i produktionen og fik lov at signere alle invitationerne. Stoltheden ville ingen ende tage.

Invitationer kan selvfølgelig bruges til enhver anden lejlighed og de kan laves som mange andre dyr eller figurer. Det er bare at få ideen.

Hyggeposerne kan jo fyldes med lige hvad man vil. Det er planen at hyggeposerne skal nydes enten efter maden eller kommes i tønden. Vi har tidligere lavet lignende hyggeposer se her.

Bordpynt

Vi har også lavet lidt simpelt bordpynt i form af farvestrålende små kroner. Kronerne er lavet af noget så simpelt som tomme toiletruller beklædt med wasabitape.

Wasabitape kan snart fåes i alle butikker. Det findes i hvert fald i hobbyforretninger, Tiger og Søstrene Grene.

Man kunne også bruge disse finde katte også lavet af tomme toiletruller. Se DIY på disse simple katte her.

Er i mere fingernemme så prøv med disse supersøde fastelavnstønder. Find DIY lige her.

God fastelavnsfest til jer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.