Opskrift: Den lækreste limecurd

Vi elsker det sure med det søde. Og hvad er bedre end limecurd eller lemoncurd på pandekager eller på de søde kager. Her hjemme er det et hit! Derfor har vi i længere tid købt det færdigt i supermarkedet, det er dog slut nu. Til nytårsdessert lavede vi disse macarones , hvor der skulle bruges hjemmelavet limecurd. Det var så let og nu har vi selv tilpasset opskriften til vores behov.

Ingredienser:

  • Ca 1 dl lime saft – det passer med ca 3 pressede lime
  • 100 g sukker
  • 1 stort æg
  • 30 g smør

 

Fremgangsmåde:

Limesaft, sukker, æg kommes i en gryde og varmes langsomt op mens der piskes. Efter ca 12 minutter begynder blandingen at tykne. Nu kommes smørret i og der røres, indtil smørret er smeltet og blandet godt sammen med resten af massen.

Kom limecurden i et rent syltetøjglas. Lad den afkøle lidt, inden du kommer låg på og sætter den i køleskabet til komplet afkøling. I starten vil den være ret flydende men imens den køler af vil den tykne så den til slut bliver smørbar.

Og så er det ellers bare med at bruge lemoncurden på alt, hvad du kan komme i tanke om. Prøv for eksempel at put det i pandekagerne her. Vi lover dig du ikke bliver skuffet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.