Uddeling: Fignstænger

Som tidligere nævnt har vi lige haft den helt store fødselsdags runde, hvor der i stor stil i børnehaven blev uddelt hjemmelavet hygge i form af havregrynskugler,  dadelkugler og figenstænger. Læs med og få opskriften på de lækre figenstænger.

Fordelen ved hjemmelavede figenstænger er, at de er enormt nemme at lave. De er også meget populære i den daglige madpakke eller som et mellemmåltid. Vi opbevarer dem i fryseren, så holder de længe og de bliver ikke fedtede. Derudover smager de ligeså godt når de er iskolde som når de har stuetemperatur. Vi har også tidligere skrevet om lækre frugtstænger, der også er perfekte som små snack. De er lavet på rossiner i stedet for dadler.

Ingredienser:

15-20 stk Abrikoser

20-25 stk Figner

20-25 stk Dadler

30 stk Hasselnødder

100g Kokosmel

Alle ingredienseren blendes sammen, enten med en stavblender eller i en blender.

Massen lægges imellem to stykker bagepapir og rulles ud.

Så lægges det i fryseren i ca. 30 min så det bliver koldt, og dermed nemmer at arbejde med. Vi valgte at lave figurer med kageudstikkere. Man kan også bare  skærer dem ud i firkanter eller rulle dem til kugler.

Alma kunne sagtens være med til at stikke dem ud, hun skulle bare have hjælp til at få dem af papiret. Når man næsten er 5 år, er det fantastisk at være med til at bestemme om det skal være hjerter, huse eller små mænd som de forskellige figenstænger skal have form som. William på 3 år ville bare gerne have vi rullede dem til runde kanonkugler. Lige meget,  hvilken form der vælges smager de skønt.

Når de skal med i madpakken, vikles der bare lige et stykke madpapir om dem.

Søg på “uddeling” på bloggen, hvor der er flere gode ideer til uddeling i institutionen.

Skriv et svar